e-copedia hjælpecenter
Redigér kundestamdata
Lær hvordan du redigerer kundeoplysninger, ændrer kundenummer, spærrer en kundekonto og sletter en leveringsadresse i e-conomic.
Redigering af grundlæggende kundeoplysninger
Hvis du ønsker at ændre kundedata, kan du redigere dine kundeoplysninger i systemet. Dette er proceduren for at redigere en kunde:
Tryk på fanen Salg.
Tryk på Kunder i menuen til venstre, og vælg punktet Kunder.
Hold musen henover kunden og tryk på blyanten ud for kundens navn, og rediger de ønskede felter.
Afslut redigeringen af kunden via knappen Gem.
Ændring af kundenummer
Det er som udgangspunkt ikke muligt at ændre et eksisterende kundenummer.
Hvis kundenummeret ønskes ændret, kan Superburger eller en administrator gennemtvinge dette via indstillingerne. Denne gennemtvingelse sker via det orange tandhjul > Alle indstillinger > Kategorier og enheder > Ændring af numre.
For at tillade ændringen skal der være flueben i boksen ud for Kunder under indstillingen Ændring af numre.
Spærring af kundekonti
Når der er registreret posteringer på en kundekonto, er det ikke muligt at slette kundekontoen.
I stedet kan brugeren spærre kundens konto, hvilket sikrer, at den ikke længere fremgår af kundelisten.
Sletning af leveringsadresse i e-conomic
Du kan slette en leveringsadresse i e-conomic ved at følge denne trin-for-trin-vejledning:
Tryk på fanen Salg, og vælg Kunder i menuen til venstre.
Find den ønskede kunde, og tryk på Flere ude til højre.
Vælg Leveringssteder.
Find den leveringsadresse, du vil slette, og tryk på Slet krydset ude til højre.