e-copedia hjælpecenter
Sådan opretter du et team i Praksis
Lær at oprette og rette et team i Praksis, så du kan samle medarbejdere og virksomheder og fordele jeres opgaver.
Et team samler de medarbejdere og virksomheder, der hører sammen, så opgaverne bliver synlige for de rigtige personer. Du opretter et team under menuen Teams.
Før du går i gang
Før du går i gang, skal du være superbruger. Det er kun superbrugeren, der kan oprette teams.
Sådan opretter du et team
Sådan gør du:
Gå til Teams. Her ser du jeres teams i en tabel med teamleder, antal medlemmer og antal virksomheder.
Klik på Nyt team.
Udfyld teamdetaljerne: Giv teamet et navn (fx "Bogholderteam"), vælg en teamleder, og skriv eventuelt en kort beskrivelse. Vælger du ikke en teamleder, bliver du som superbruger automatisk teamleder.
Under Virksomheder vælger du, hvilke virksomheder teamet skal administrere. Du kan vælge mellem de virksomheder, administratoraftalen har adgang til.
Skift til fanen Medlemmer, og vælg de medarbejdere, der skal være i teamet.
Klik på Opret.
Når teamet er oprettet, vises det i teamlisten og er klar til at blive brugt, når du opretter opgaver eller skabeloner.
Hvad kan teamets medlemmer og teamleder se?
Alle brugere kan se alle teams. Medlemmerne kan se, oprette og rette opgaver på de virksomheder, der er knyttet til teamet. Teamlederen kan desuden tilføje og fjerne virksomheder og medlemmer i teamet og følge med i medlemmernes opgaver.
Se også vores guide: Roller og rettigheder i Praksis
Sådan retter du et team
Sådan gør du:
Gå til Teams.
Hold musen over teamet, og klik på blyanten længst til højre.
Ret teamnavn, teamleder eller beskrivelse, eller skift til fanen Virksomheder eller Medlemmer for at tilføje eller fjerne virksomheder og medarbejdere.
Klik på Gem.
Bemærk, at kun superbrugeren kan rette teamnavn, teamleder og beskrivelse. En teamleder kan tilføje og fjerne virksomheder og medlemmer i sit eget team.
Sådan sletter du et team
Det er kun superbrugeren, der kan slette et team. Opgaverne bliver ikke slettet sammen med teamet, fordi de er knyttet til virksomheden og ikke til teamet. Superbrugeren sletter et team ved at gå til Teams og trykke på papirkurven ude til højre for et team.