e-copedia hjælpecenter
Sådan registrerer du tid i Praksis
Lær at registrere tid i Praksis pr. virksomhed og opgavetype, med samlet og fakturerbar tid, og se hvordan du retter en registrering.
Du registrerer tid fra siden Tidsregistrering i Praksis. Hver registrering knyttes til en virksomhed og en opgavetype, så I kan se, hvor tiden er brugt.
Sådan registrerer du tid
Sådan gør du:
Gå til Tidsregistrering, og klik på Registrér tid.
Vælg Dato.
Tjek, at du står som Ansvarlig. Du er valgt på forhånd.
Vælg Virksomhed.
Vælg Opgavetype.
Skriv Samlet tid (minutter), fx 90 for halvanden time.
Skriv Fakturerbar tid (minutter), altså den del af tiden, kunden skal betale for. Under feltet kan du se, hvor meget af tiden der er ikke-fakturerbar.
Skriv eventuelt en Kommentar, fx "Bankafstemning april".
Klik på Gem, eller klik på Gem og ny, hvis du vil registrere mere tid med det samme.
Registreringen vises nu i listen.
Tip
Registrér tiden, når du er færdig med arbejdet. Så skal du ikke genskabe din dag ud fra mails og noter bagefter.
Sådan retter du en registrering
Sådan gør du:
Gå til Tidsregistrering, og klik på registreringen. Den åbner i et panel til højre.
Ret oplysningerne. (Du kan slette en tidsregistrering ved at trykke på de tre prikker øverst)
Klik på Gem.
Se også vores guide: Sådan får du overblik over registreret tid