e-copedia hjælpecenter
Synkroniser konti på tværs af aftaler som administrator
Lær at synkronisere konti på tværs af flere aftaler direkte fra dit administratormodul, så du sparer tid og sikrer en ensartet kontoplan.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Har du som Administrator styr på den perfekte kontoplan, kan du nu genbruge den på tværs af aftaler uden ekstra arbejde. Nu kan du nemlig synkronisere konti på tværs af flere aftaler direkte fra din administrator-aftale.
Det betyder, at du nemt kan dele de samme konti med flere virksomheder og samtidig sikre, at alle aftaler følger den samme kontoplan. Mindre manuelt arbejde, færre fejl og fuld kontrol over opsætningen.
For at kunne synkronisere konti skal du oprette en standardopsætning i dit adminmodul. Når du starter synkroniseringen vælger du præcis, hvilke konti der skal deles, og hvilke aftaler de skal synkroniseres med. En fleksibel løsning, der giver dig ensartethed på tværs af aftaler og fuldt overblik hele vejen.
Log ind i dit administratormodul .
Vælg Standardopsætninger i venstre menu og vælg derefter Standardopsætninger.
Tryk på Synkroniser Kontoplaner og gennemfør synkroniseringen ved at gennemgå de fire trin.
Læs de fire mulige udfald så du er indforstået med hvad der kommer til at ske ved samtlige konti når synkroniseringen gennemføres og tryk derefter på Næste.
Vælg en standardopsætning i feltet Standardopsætning.
Du vil nu kunne se din kontoplan for den valgte standardopsætning. Sæt flueben i de konti som du vil synkronisere og tryk på Næste.
Sæt flueben i de aftaler som de valgte konti skal synkroniseres til og tryk på Næste.
Godkend synkroniseringen ved at sætte flueben i Jeg forstår at denne handling vil ændre kontoplanen for alle valgte aftaler og tryk på Synkroniser.
Når synkroniseringen er gennemført får du en norifikation i dit notifikationscenter.