e-copedia hjælpecenter
Tilføj eller slet bankkonti i bankintegrationen
Få vejledning til, hvordan du tilføjer flere bankkonti via Aiia og sletter en eksisterende bankforbindelse i dit regnskab.
Tilføjelse af yderligere bankkonti via Aiia
For at tilføje flere konti til din bankintegration skal du følge nedenstående procedure:
Tryk fanen "Regnskab".
Vælg "Bankopsætning" under menupunktet "Bank" i menuen til venstre.
Tryk herefter på knappen "Tilføj".
Tryk på knappen "Bankintegration". Du bliver derefter sendt over i Aiia for at færdiggøre opsætningen.
Indtast den 6-cifrede kode, der blev tilsendt på mail, og tryk på "Gå videre" for at fortsætte i Aiia.
Inde i Aiia skal du trykke på knappen "Forbind flere konti". Denne knap bruges til at tilføje flere bankkonti til forbindelsen.
Viser knappen "Forbind flere konti" i opsætningen af bankintegrationen i Aiia – bruges til at tilføje flere bankkonti til forbindelsen. Find din bank, log ind, og vælg de ønskede konto/konti hos din bank.
Derefter skal du trykke på "Forbind til Aiia" i Aiia-grænsefladen.
Bekræft dit valg af konti ved at trykke på "Fortsæt" i Aiia og derefter "Accepter".
Angiv hvilken konto fra kontoplanen du vil forbinde din bankkonto med i systemet. Angiv derefter en dato, hvorfra Aiia skal starte indlæsningen af data.
Tryk til sidst på "Forbind" for at fuldføre opsætningen af bankkontoen.
Sletning af eksisterende bankforbindelse
Hvis du allerede har opsat en bankforbindelse gennem Bank Connect, skal denne Bank Connect-forbindelse slettes, før du kan opsætte en ny forbindelse til Aiia.
Følg disse trin for at slette den eksisterende bankforbindelse på en énkelt konto:
Tryk fanen "Regnskab".
Vælg "Bankopsætning" under menupunktet "Bank" i menuen til venstre.
Tryk på slet-ikonet til højre og følg proceduren, for at fjerne den aktive bankforbindelse.
Hvis du har en særskilt aftale direkte med din bank vedrørende den slettede forbindelse, kan du trygt afmelde denne aftale.