e-copedia hjælpecenter

Udvidet hjælp til download af Authenticator App

Lær hvordan du identificerer din mobiltype og downloader en authenticator-app for at opsætte totrinsbekræftelse (2FA).

Sidst opdateret:
Skrevet af Peter Smidt-Nielsen

Download og installation af Authenticator App

For at opsætte totrinsbekræftelse (2FA) skal du først downloade en Authenticator App på din telefon. Du kan frit vælge den app, du vil bruge, men Visma Authenticator anbefales, da den er direkte integreret med e-conomic. Andre muligheder inkluderer Google Authenticator og Microsoft Authenticator.

Identifikation af din mobiltype (iPhone eller Android)

Det er nødvendigt at identificere din mobiltelefon som enten iPhone (Apple) eller Android, da dette afgør, hvilken app-butik du skal bruge (App Store eller Play Butik) for at hente apps.

Identifikation af iPhone (Apple)

Du kan identificere en iPhone (Apple) ved at kigge efter følgende tegn

  • Kig på telefonens bagside – der er et æble-logo.

  • Når du tænder skærmen, vises teksten “iPhone” eller æble-logoet kortvarigt.

Identifikation af Android-telefoner

Android-telefoner kommer fra forskellige producenter (f.eks. Samsung, Huawei, OnePlus, Xiaomi osv.). Du kan identificere en Android-telefon ved at kigge efter følgende tegn:

  • Kig på bagsiden – der står typisk producentnavnet (f.eks. “Samsung” eller “Huawei”).

  • Når du tænder skærmen, vises producentnavnet (f.eks. Samsung, Huawei osv.) kortvarigt.

Hvis du stadig er i tvivl om din mobiltype

Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt din telefon er en iPhone eller Android, kan du følge disse metoder:

  • Sluk og tænd telefonen ved at holde tænd/sluk-knappen nede i 5 sekunder og vælge “Sluk” eller “Genstart”. Se, om et logo kommer frem under opstart.

  • Spørg en ven, der har hjulpet dig med at købe telefonen.

  • Kig på emballagen, hvis du stadig har den.

Find og åbn app-butikken på din telefon

Du skal finde den app-butik på din telefon, hvor du kan hente apps. Hvis du ikke ser butik-ikonet på startskærmen, kan du stryge fingeren nedad midt på skærmen for at få søgefeltet frem.

For iPhone: Åbn App Store. Kig efter ikonet, som ligner et blåt kvadrat med et hvidt "A". Hvis du bruger søgefeltet, skriv "App Store" og tryk på ikonet, der dukker op.

For Android: Åbn Play Butik. Kig efter ikonet, som hedder "Play Butik" eller "Google Play", der ligner et trekantet symbol i flere farver. Hvis du bruger søgefeltet, skriv "Play Butik" og tryk på det ikon, der dukker op.

Vælg og download din Authenticator App

I App Store eller Play Butik skal du trykke på søgefeltet (forstørrelsesglas-ikonet eller "Søg"). Skriv navnet på den ønskede app, for eksempel "Visma Authenticator" eller "Google Authenticator", og tryk på søg.

Vær opmærksom på, at de øverste apps i søgeresultaterne ofte er reklamer. Undgå disse, da de kan koste penge eller virke anderledes. Kontrollér navnet og logoet for at sikre, at du vælger den rigtige app.

Tryk på "HENT" (i App Store) eller "INSTALLER" (i Play Butik). Hvis du bliver bedt om at logge ind med dit Apple-ID eller Google-konto, skal du bruge den e-mail og adgangskode, der er tilknyttet din telefon; dette er en del af sikkerheden ved download af apps.

Telefonen beder om tilladelse til at installere appen. Følg instruktionerne for at godkende installationen på din specifikke telefon, hvilket kan involvere at trykke "OK", trykke to gange på siden af skærmen, eller indtaste din Apple-ID/Google-adgangskode.

Vent indtil appen er færdig med at hente og installere. Du kan enten trykke "Åbn" i din app-butik eller gå til din hjemmeskærm for at finde Authenticator appen. Du kan også stryge fingeren nedad midt på skærmen for at søge efter "Authenticator".

Aktivering af totrinsbekræftelse (2FA) for e-conomic

Følg denne guide: Aktivér 2FA med en authenticator-appfor aktivere 2FA for din e-conomic bruger via Visma Connect, nu hvor du har installeret din valgte Authenticator-app på telefonen, kan du springe til sektionen: "Aktivering af totrinsbekræftelse (2FA) via e-conomic og Visma Connect"

Var denne artikel nyttig?