e-copedia hjælpecenter
Udfør og bogfør en periodiseringskørsel
Lær hvordan du trin for trin udfører og bogfører en periodiseringskørsel, og se hvordan du tilbagefører bogførte periodiseringer ved fejl.
Fremgangsmåde for udførelse af periodiseringskørslen
Sådan udføres en periodiseringskørsel:
Tryk på det orange tandhjul, og vælg "Alle indstillinger" for at tilgå systemets opsætning.
Vælg "Regnskabsår" under "Regnskab" i menuen til venstre.
Tryk på linjeikonet "Perioder" til højre for det regnskabsår, som indeholder den periode, du skal periodisere for.
Tryk på linjeikonet "Periodisér" til højre for den specifikke periode, du ønsker at periodisere frem til.
Udfyld den ønskede tekst, der skal fungere som posteringsteksten, og tag stilling til, hvorvidt periodiseringerne skal være på samme bilagsnummer.
Tryk på "Vis" for at se de posteringer, der oprettes og bliver bogført for periodiseringen.
Tryk herefter på "Bogfør posteringer" for at bogføre periodiseringer for denne periode.
Håndtering af bogførte periodiseringsposteringer og henvisninger
Når periodiseringsposteringerne er bogførte, kan de ikke slettes. Hvis du har bogført en periodisering forkert, er det dog muligt at tilbageføre periodiseringen.