e-copedia hjælpecenter

Skift abonnement på en intern eller ekstern administratoraftale

Se hvordan du som administrator ændrer abonnementspakke på eksterne og interne administratorfakturerede aftaler i e-conomic.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Authored by Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Når du som administrator skal ændre abonnementet på en administratorfaktureret aftale er det vigtigt at skelne mellem henholdsvis eksterne og interne aftaler, eftersom proceduren er forskellig.

I guiden her gennemgås først, hvordan du ændrer abonnementet på en ekstern administratorfaktureret aftale, og dernæst for en intern administratorfaktureret aftale.

Denne vejledning er kun relevant, hvis du er administrator.

Skift af abonnementspakke på administratorfaktureret ekstern aftale

Sådan skifter du pakke på din kundes eksterne aftale:

  1. Tryk på Virksomheder i menuen til venstre i dit administratormodul.

  2. Tryk på Administrér virksomhed på linjen ud for din kundes aftale.

  3. Tryk på tandhjulet i topbjælken øverst til højre, og vælg Alle indstillinger.

  4. Vælg Abonnement, og tryk på Abonnementstatus i menuen til venstre.

  5. Tryk på Håndter abonnement.

  6. Vælg den pakke, du ønsker fremadrettet (f.eks. Smart eller Komplet), eller find den ønskede pakke, og tryk på Vælg.

Viser knappen "Håndter abonnement" i Abonnementsstatus – bruges til at vælge en ny abonnementspakke.
Viser knappen "Håndter abonnement" i Abonnementsstatus – bruges til at vælge en ny abonnementspakke.
Viser oversigten over abonnementspakker i abonnementsindstillingerne – bruges til at sammenligne og vælge en ny abonnementspakke.
Viser oversigten over abonnementspakker i abonnementsindstillingerne – bruges til at sammenligne og vælge en ny abonnementspakke.

Skift af abonnementspakke på administratorfaktureret intern aftale

Denne indstilling kræver, at du logger ind som administrator for at vælge, hvilken pakke den administratorfakturerede aftale skal have.

Sådan skifter du pakke på din kundes interne aftale:

  1. Tryk på Virksomheder i menuen til venstre i dit administratormodul.

  2. Tryk på Administrér virksomhed på linjen ud for din kundes aftale.

  3. Tryk på tandhjulet i topbjælken øverst til højre, og vælg Alle indstillinger.

  4. Vælg Abonnement, og tryk på Abonnementstatus i menuen til venstre.

  5. Tryk på redigér ud for abonnementet, vælg den ønskede pakke, og tryk på OK.

Viser redigeringsvinduet for abonnement i Abonnementsstatus – bruges til at skifte pakke på en aftale.
Viser redigeringsvinduet for abonnement i Abonnementsstatus – bruges til at skifte pakke på en aftale.

Virkning af pakkeændringer i e-conomic

Det nye abonnement træder i kraft øjeblikkeligt. Ændringerne fremgår på din næste faktura.

Var denne artikel nyttig?