e-copedia hjælpecenter

Opsæt en automatisk modkonto i kassekladden

Se hvordan du opsætter en automatisk modkonto til kundeindbetalinger, leverandørbetalinger og finansbilag i din kassekladde.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Valg af automatisk modkonto til forskellige posteringstyper

Følg denne procedure for at vælge en automatisk modkonto til dine posteringer, som oprettes gennem kassekladden. Dette er eksempelvis aktuelt, hvis du altid benytter den samme bankkonto til alle dine ind- og udbetalinger. Bemærk, at du kun kan sætte automatisk modkonto på posteringstyperne kundeindbetaling, leverandørbetaling og finansbilag.

  1. Tryk på "Regnskab", og vælg den kassekladde, som du har valgt at importere dine indbetalinger i.

  2. Tryk på knappen "Mere".

  3. Vælg "Opsætning af kassekladde".

  4. Tryk på "Posteringer".

  5. Vælg hvilken posteringstype du ønsker at sætte en automatisk modkonto på (eks. "Modkonto ved kundeindbetalinger", "Modkonto ved leverandørbetaling" og "Modkonto ved finansbilag")

  6. Vælg en modkonto i feltet og tryk derefter på knappen "Gem".

Var denne artikel nyttig?