- Vedhæftning af Bilag fra Forskellige Kilder
- Trinvis guide: Vedhæftning af eksterne filer fra computeren (PC)
- Trinvis guide: Vedhæftning af dokumenter fra Inbox
- Sådan fjerner du et vedhæftet bilag
- Håndtering af Specialtilfælde og Bemærkninger
- Vedhæftning til afsendte tilbud eller ordrer
- Bevaring af bilagskopi til kassekladde
- Workaround for vedhæftning til afsendt faktura
e-copedia hjælpecenter
Vedhæft eller fjern bilag på salgsdokumenter
Lær hvordan du vedhæfter bilag fra din computer eller Inbox til dine salgsdokumenter i e-conomic, og hvordan du fjerner dem igen.
I e-conomic kan du vedhæfte ét eller flere bilag, såsom dokumentation for udført arbejde, til din faktura, ordre eller tilbud. Denne funktion gør det muligt at vedhæfte eksterne filer (f.eks. PDF eller billeder) fra din computer eller din Inbox til salgsdokumenter i Salg-modulet.
Funktionerne tilbud og ordre i e-conomic er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Komplet.
Vedhæftning af Bilag fra Forskellige Kilder
e-conomic understøtter vedhæftning af bilag enten direkte fra din lokale computer eller fra din Inbox i systemet.
Trinvis guide: Vedhæftning af eksterne filer fra computeren (PC)
Følg denne trinvis guide for at vedhæfte bilag fra din computer (PC) til en faktura i e-conomic:
Tryk ind på fanen Salg i e-conomic.
Vælg Fakturering og derefter Faktura.
Opret en ny faktura, eller tryk på Rediger på en allerede eksisterende faktura.
Tryk på Vedhæftede bilag i fakturakladde-vinduet.
Viser knappen 'Vedhæftede bilag' i fakturakladen – bruges til at vedhæfte et bilag til fakturaen. Tryk på Vedhæft bilag i det pop-up vindue, der åbnes.
Viser knappen 'Vedhæft bilag' i pop-op-vinduet 'Vedhæftede bilag' – bruges til at uploade et bilag fra computeren til en faktura. Vælg dit bilag ved at dobbeltklikke på filen. Du kan vælge alle de filer, du ønsker, op til en grænse på 9,5 MB. Du kan vælge flere bilag på én gang ved at holde Ctrl-knappen nede imens.
Når du har valgt alle de bilag, du ønsker vedhæftet til fakturaen, skal du afslutte med OK.
Du kan efterfølgende trykke på Vis faktura for at se fakturaen med det vedhæftede bilag.
OBS: Sendes fakturaen elektronisk via CVR eller EAN, må faktura+vedhæftede bilag ikke overstige 4 MB.
TIP: Udover at vedhæfte bilag fra din computer, kan du på samme dokument også vedhæfte bilag som ligger i din Inbox. Hvis du vil lærer mere om hvordan denne funktion virker, skal du læse nedenstående afsnit "Sådan vedhæfter du et bilag fra din Inbox".
Trinvis guide: Vedhæftning af dokumenter fra Inbox
Du kan på samme dokument også vedhæfte bilag, som allerede ligger i din Inbox i e-conomic.
Åbn den faktura, du ønsker at vedhæfte bilaget til, ved at navigere til Salg > Fakturering > Faktura og derefter enten oprette en ny faktura eller trykke på Rediger på en eksisterende.
Tryk på Vedhæftede bilag.
Viser feltet 'Vedhæftede bilag' i en fakturakladde – bruges til at åbne for vedhæftning af bilag fra Inboxen. Tryk på fanen Dokumenter fra Inbox.
Marker de bilag, du ønsker at vedhæfte fra Inboxen, og tryk på knappen OK.
Viser valg af bilag i fanen 'Dokumenter fra Inbox' – bruges til at vedhæfte dem til en faktura.
Sådan fjerner du et vedhæftet bilag
Tryk på blyantsikonet til højre for "Vedhæftede bilag" på din faktura kladde.
Gå enten ind på fanen "Upload bilag" eller "Dokumenter fra Inbox" afhængigt af hvor bilaget er vedhæftet.
Upload bilag: Tryk på krydsikonet på et eller flere bilag du vil fjerne fra fakturaen.
Dokumenter fra Inbox: Fjern fluebenet fra et eller flere bilag, som du vil fjerne fra fakturaen, hvorefter bilaget føres tilbage til din Inbox.
Afslut ved at trykke på "Gem".
TIP: Hvis du gerne vil slette alle vedhæftede bilag, skal du trykke på skraldespandsikonet til venstre for blyanten "Rediger".
Håndtering af Specialtilfælde og Bemærkninger
Denne sektion dækker særlige situationer relateret til vedhæftning af bilag til forskellige dokumenttyper i e-conomic.
Vedhæftning til afsendte tilbud eller ordrer
Hvis du ønsker at vedhæfte et bilag fra din Inbox til et tilbud eller en ordre, som allerede er blevet sendt, er det nødvendigt først at trykke på knappen Ophæv sendt-status.
Bevaring af bilagskopi til kassekladde
Hvis du har brug for at vedhæfte bilaget til både fakturaen og en postering i din kassekladde, skal du sætte et flueben til venstre for indstillingen Behold en kopi af dokumenterne i Inbox.
Workaround for vedhæftning til afsendt faktura
Det er ikke muligt at tilføje et bilag direkte til en almindelig salgsfaktura, der allerede er afsendt. For at omgå dette kan du kopiere din Salgsfaktura, påføre et bilag og derefter sende den nye faktura afsted. Denne procedure kræver dog en efterfølgende kreditering af den oprindelige faktura.
For at lave en kopi af din oprindelige faktura skal du følge disse trin:
Tryk på fanen Salg.
Vælg Arkiv.
Fremsøg den pågældende faktura i arkivet.
Tryk på Kopiér.
Bemærk, at der efter bogføring vil ligge to fakturaer på kundekortet, hvoraf den oprindelige faktura skal krediteres for at undgå dobbeltfakturering.