e-copedia hjælpecenter

Se og tilpas kontoplanrapporten

Lær at finde, filtrere og tilpasse visningen af din kontoplanrapport, så du kan skræddersy layoutet og få det fulde overblik over dine konti.

Sidst opdateret:
Skrevet af Tenna Larsen

Visning og filtrering af Kontoplan Rapporten

Denne guide gennemgår, hvordan man trækker en oversigt over kontoplanen. Denne funktion gør det muligt at se eller udskrive hele, eller dele af, kontoplanen ud fra dine valgte søgekriterier.

Trin til visning af Kontoplan Rapporten i fanen Rapporter

Følg disse trin for at få vist Kontoplan Rapporten:

  1. Tryk på fanen 'Rapporter'.

  2. Vælg 'Regnskab' i menuen til venstre.

  3. Tryk på menupunktet 'Kontoplan'.

  4. Udfyld felterne.

  5. Tryk på 'OK'.

Ændring af filter for Kontoplan Rapporten

Du kan ændre på filtrene for Kontoplan Rapporten for at afgrænse, hvilke konti der vises.

Viser filterpanelet i kontoplanen – bruges til at afgrænse hvilke konti der vises i rapporten.
Viser filterpanelet i kontoplanen – bruges til at afgrænse hvilke konti der vises i rapporten.
  1. Tryk på knappen 'Filtre'.

  2. Udfyld felterne.

  3. Tryk på 'Ok' for at oprette en ny rapport.

Tilpasning af det visuelle layout i Kontoplan Rapporten

Du har mulighed for at tilpasse det visuelle layout af Kontoplan Rapporten, herunder kolonnebredde, rækkehøjde og skriftstørrelse.

Justering af kolonnebredde

For at indstille kolonnebredden trækker du kanten af kolonnen i den ene eller anden retning.

Viser rapporten Kontoplan i fanen Rapporter – bruges til at se en liste over virksomhedens konti

Fastfrysning (pining) af kolonner

Når du ønsker at fastfryse kolonner, skal du holde musen over en kolonne, trykke på de 3 prikker og derefter vælge 'Frys de første X kolonner'. Dette sikrer, at kolonnerne fra den valgte og ud mod venstre forbliver på din skærm, når du scroller horisontalt.

Viser Kontoplan-rapporten i fanen Rapporter – bruges til at se hvilke detaljer der kan vises for de enkelte konti.

Rullefunktion (scrolling) for at se resterende kolonner

Du kan bruge den horisontale rullefunktion i bunden af rapporten for at se resten af kolonnerne. Dette betyder, at du ikke længere behøver at bladre mellem siderne, men i stedet kan rulle og markere ubegrænset. Hvis du printer, får du alle poster med.

Du kan enten trække med musen eller bruge genvejen [Shift + musehjul eller piletaster].

Viser den horisontale rullefunktion i kontoplan-rapporten – bruges til at se de resterende kolonner i rapporten

Tilpasning af rækkehøjde og skriftstørrelse

Du kan personliggøre dine kolonner med justérbar rækkehøjde og skriftstørrelse. Tryk på knappen med de 3 prikker og vælg enten 'Rækkehøjde' eller 'Skriftstørrelse'.

Viser "Filtre"-knappen i kontoplan-rapporten – bruges til at åbne filterindstillinger og tilpasse de viste konti.

Tilføjelse, fjernelse og omarrangering af kolonner

Følg disse trin for at administrere kolonnerne i din Kontoplan Rapport:

  1. Tryk på knappen 'Tabelindstillinger' og vælg 'Kolonner' øverst til højre.

  2. Sæt flueben i de kolonner, du ønsker at vise, og fjern fluebenet for at skjule dem.

  3. Du kan ændre kolonne-rækkefølgen ved at trække dem (drag and drop) til den ønskede placering.

Viser Filtre-knappen i kontoplan-rapporten – bruges til at åbne filterindstillingerne for rapporten.

Forklaring af kolonner i Kontoplan Rapporten

Disse kolonner kan til- og fravælges i rapporten:

Momskode

Kolonnen 'Momskode' viser den eventuelt tilknyttede momskode på den pågældende konto.

Modkonto

Kolonnen 'Modkonto' viser den eventuelt tilknyttede modkonto på den pågældende konto.

Adgang

Kolonnen 'Adgang' viser, om kontoen er åben eller spærret. Værdien 'Ja' betyder, at kontoen er åben, og 'Nej' betyder, at kontoen er spærret.

Sumfra

Kolonnen 'Sumfra' viser, hvilket kontonummer der summeres fra, hvis kontoen er oprettet som en Sumfra-konto.

Åbner konto

Kolonnen 'Åbner konto' viser, hvilken primokonto eller åbner konto, der er tilknyttet den specifikke konto.

Debet/Kredit

Kolonnen 'Debet/Kredit' angiver, om kontoen er en debet- eller kreditkonto.

Nøgletalskode

Kolonnen 'Nøgletalskode' viser, hvilken nøgletalskode der er tildelt de forskellige konti.

Mapping

Kolonnen 'Mapping' viser, hvilken konto fra Erhvervsstyrelsens standardkontoplan du har spejlet kontoen til.

Var denne artikel nyttig?