SAMMENLIGNING AF ERP- SYSTEMER

Find det bedste ERP-system til din virksomhed

Det er en vigtig beslutning, når der skal vælges et nyt ERP-system (Enterprise Resource Planning). Med den rette løsning kan I nemlig optimere og centralisere komplekse forretningsprocesser, hvilket fører til øget effektivitet og reducerede omkostninger. Omvendt kan et forkert valg resultere i unødigt komplekse processer og spild af ressourcer.

Mand sidder med computer i åbent kontorlandskab
 

FIND DEN RETTE LØSNING

Hvilket ERP-system skal I vælge?

Der findes en bred vifte af ERP-systemer på markedet, og det kan være en kompleks beslutning at afgøre, hvilket system der bedst matcher jeres behov. For at simplificere processen er der dog et par oplagte spørgsmål, det giver god mening at tage stilling til. 

 

Mand forvirret foran sin bærbar computer

IDENTIFICér jeres behov

Hvilke behov skal ERP-systemet opfylde?

Til at begynde med er det selvfølgelig relevant at identificere, hvilke forretningsmæssige udfordringer jeres fremtidige ERP-system skal understøtte. Det kan fx være, at I har behov for at effektivisere nogle af virksomhedens kerneprocesser (regnskab, HR, logistik, mv) og/eller at I ønsker at samle data på tværs af afdelinger i én central database. Med udgangspunkt i jeres ønsker og behov kan I udforme konkrete krav til den funktionalitet, som jeres fremtidige ERP-system skal indeholde. 

 

ERP-systemer på markedet

Hvilke ERP-system findes der, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? 

Når I har dannet jer et overblik over ønskerne til et fremtidigt ERP-system, giver det mening at undersøge hvilke systemer, der findes på markedet. Her er det selvfølgelig vigtigt at have for øje, hvilke systemer der bedst kan imødekomme jeres behov, men samtidig tilbyder en pris, der matcher jeres budget og den værdi systemet skaber. 

Illustration af kvinde der sidder ved bærbar computer
 

ERP-SYSTEM ELLER FLEKSIBELT ALTERNATIV

Er et ERP-system den rigtige løsning?

I jagten på den mest optimale løsning er det bestemt værd at overveje om et traditionelt ERP-system overhovedet er det rigtige for jer. Mange virksomheder vælger et traditionelt ERP-system, fordi deres behov er så unikke, at de kræver en skræddersyet løsning. Hvis det samme gælder jer, så giver det helt sikkert mening at fortsætte med at undersøge denne type løsninger. En del større virksomheder - også med komplekse behov - vil dog opleve, at en mere simpel, men fleksibel løsning er et bedre alternativ. 

Når I investerer i et ERP-system, er det typisk forbundet med større omkostninger - både til selve udviklingen, implementeringen og den løbende drift. Herudover kan I opleve, at der er lang ventetid før systemet er færdigudviklet og klar til, at I kan bruge det. 

 

FLEKSIBELT OG SKALÈRBART ALTERNATIV

e-conomic som alternativ til 
ERP-systemet

Med e-conomic kan I selv sammensætte jeres løsning uden det kræver hverken avanceret udvikling eller dyb teknisk ekspertise. I får et mere standardiseret - men stadig fleksibelt - system adgang til +200 branchespecifikke integrationer inden for fx lager, projektstyring og CRM. 
 

Læs mere 

 

Sammenligning af erp-systemer

Overblik over ligheder og forskelle

Vi har lavet et overblik, der - i overordnede træk - sammenligner fire af de mest anvendte ERP-systemer i Danmark. Her kan I se, hvad hvert system kan tilbyde jeres virksomhed, 
og hvordan de adskiller sig fra hinanden.
 

 Vær opmærksom på, at de priser, der fremgår er det minimumsbeløb for systemet, vi via vores research har fundet frem til. Oftest er I nødt til at købe ekstra moduler og brugeradgange for, at systemet kan møde jeres behov - og overhovedet fungere som et ERP-system (fx ved Uniconta). Desuden kan I forvente, at omkostninger til både implementering, konsulentydelser og support skal lægges oveni. 

 

 

logo af programmet uniconta

Uniconta


Funktionalitet: Regnskab, finans, indkøb, lagerstyring, projektstyring, mv. 

Type: Cloud-baseret 

Brugeroplevelse: Moderne og intuitiv

Målgruppe: Små til mellemstore virksomheder (1-100 ansatte) 

Pris: Fra 99 kr. excl. moms per bruger 
per måned (kan dog ikke fungere som et ERP-system til denne pris) 
 

logo af virksomheden Business Central

Microsoft Dynamics Business Central 


Funktionalitet: Regnskab, finans, projektstyring, lagerstyring, supply chain management

Type: Cloud-baseret, on-premise, hybrid 
Brugeroplevelse: Microsoft 

Brugeroplevelse: Microsoft 

Målgruppe: Mellemstore virksomheder 
(10-250 ansatte) 

Pris: Fra 489 kr. per bruger per måned
 

SAP logo

SAP


Funktionalitet: Regnskab, finans, CRM, e-handel, supply chain management, projektstyring, HR

Type: Cloud-baseret og on-premise

Brugeroplevelse: Avanceret og tilpasset

Målgruppe: Store virksomheder og multinationale koncerner

Pris: Ca. fra 2000$ om året
 

logo af programmet Netsuite

Oracle NetSuite


Funktionalitet: Regnskab, finans, CRM, e-handel, supply chain management, projektstyring

Type: Cloud-baseret 

Brugeroplevelse: Moderne og intuitiv

Målgruppe: Mellemstore og store virksomheder 

Pris: Fra $999 per måned
 

 

 

 

INFOrmation om erp-systemer

Få svar på jeres spørgsmål
 

Hvad er et ERP-system?

Et ERP-system (Enterprise Resource Planning) er en softwareløsning, der hjælper virksomheder med at effektivisere forretningens kerneprocesser - såsom regnskab, HR, og logistik. ERP-systemet samler data fra forskellige afdelinger i én central database, og sikrer således, at al information er opdateret på tværs af virksomheden. Herudover automatiserer systemet daglige opgaver såsom indtastning af data, ordrebehandling og regnskab, hvilket betyder at virksomheden sparer tid og minimerer risikoen for menneskelige tastefejl. 

Hvilke ERP-systemer findes der?

Der findes mange forskellige ERP-systemer. Vi har listet en række systemer her.
 

SAP ERP
SAP ERP er udviklet af den tyske virksomhed SAP SE, og er et af de mest udbredte ERP-systemer globalt. Systemet tilbyder moduler til en bred vifte af forretningsfunktioner bl.a. HR, logistik og produktion.
 

Oracle ERP Cloud 
Virksomheden Oracle tilbyder en række ERP-løsninger under “Oracle ERP Cloud”, der understøtter finansiering, indkøb, projektledelse og andre forretningsfunktioner. Systemet er kendt for dets skalerbarhed og integrationsmuligheder.
 

Microsoft Dynamics 365 Business Central
Med Microsofts ERP-system, Dynamics 365 Business Central, kan du få adgang til moduler, der supporterer økonomi, salg, kundeservice og drift. Systemet integreres problemfrit med andre Microsoft-produkter og -tjenester, ligesom brugeroplevelsen er genkendelig for alle, der er vant til at arbejde i Microsoft-systemer.
 

Infor ERP
Infors ERP-løsninger er skræddersyet til forskellige brancher, herunder produktion, distribution og service. Infor ERP er kendt for sin branchespecifikke funktionalitet og fleksible implementeringsmuligheder.
 

NetSuite
NetSuite, der nu er en del af Oracle, tilbyder cloud-baserede ERP-løsninger, som understøtter økonomistyring, CRM, e-handel og meget mere. Det er især udbredt blandt mellemstore og store virksomheder.
 

IFS applications 
IFS udvikler ERP-løsninger primært til industrier som produktion, rumfart og forsvar samt forsyningsselskaber. Systemets fokus på formueforvaltning (asset management) og service-orienterede industrier adskiller dem fra andre systemer.
 

Epicor ERP
Epicor leverer branchespecifikke ERP-løsninger til produktion, distribution, detailhandel og services. Systemet er kendt for sin fleksibilitet, skalerbarhed og brugervenlighed.
 

Odoo
Odoo er et open source ERP-system, der tilbyder en bred vifte af moduler, som understøtter forskellige forretningsfunktioner. Systemet er kendt for sin modulære opbygning og omfattende tilpasningsmuligheder.
 

SYSPRO
SYSPRO udvikler ERP-software primært til produktions- og distributionsindustrien. Det er kendt for sit fokus på at levere løsninger til komplekse produktionsprocesser.
 

Uniconta
Uniconta er et cloud-baseret ERP-system udviklet af en dansk softwarevirksomhed. Det tilbyder en række funktioner til regnskab, økonomi, salg, indkøb, lagerstyring, projektstyring og meget mere. Systemet er skalerbart og fleksibelt, og kan nemt tilpasses forskellige typer af virksomheder i Danmark og Norden.
 

C5
C5, også kendt som Microsoft Dynamics C5, er et ERP-system udviklet af Microsoft. Det er primært målrettet små og mellemstore virksomheder, især i Danmark og andre skandinaviske lande. C5 tilbyder moduler til regnskab, økonomi, salg, indkøb, lagerstyring og meget mere.
 

Hvad er forskellen mellem ERP og SAP?

ERP (Enterprise Resource Planning) er betegnelsen for en softwareløsning, der integrerer og håndterer virksomhedens kernefunktioner. SAP er et firma, der sælger et af de mest udbredte ERP-systemer på markedet. 

Hvad er forskellen på ERP og CRM? 

ERP (Enterprise Resource Planning) og CRM (Customer Relationship Management) er begge systemer, der har til formål at effektivisere virksomhedens processer. Men hvor ERP-systemer primært integrerer og automatiserer de interne forretningsprocesser - som regnskab, HR, og logistik, så fokuserer CRM-systemer på de eksterne relationer med kunder ved at styrke salg, markedsføring og kundeservice. 

Er ERP en database? 

Et ERP-system er ikke en database i sig selv, men en kompleks softwareløsning, der bruger databaser til at gemme og administrere data på tværs af virksomhedens afdelinger og funktioner. ERP-systemet samler data fra de forskellige afdelinger, og gemmer dem i én central database. Sådan sikrer systemet, at informationen deles rundt i virksomheden, hvilket skaber konsistens i dataene og støtter bedre beslutningstagning. 

Hvad koster et ERP-system?

Prisen på et ERP-system varierer betydeligt afhængigt af, hvilket system du vælger, hvor mange ekstra funktioner, du ønsker, hvor mange brugere, der skal have adgang, hvad dine behov for support er, mv. Oftest vil du først blive bekendt med din endelige pris, når du har været i dialog med virksomheden, der udbyder det ERP-system, du overvejer. 

Hvem bruger ERP-systemer? 

ERP-systemer anvendes af en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher. Det er ikke nødvendigvis størrelsen, men nærmere virksomhedens kompleksitet og behovet for at centralisere data og automatisere forretningsprocesser, der afgør om et ERP-system er en relevant investering. 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.