e-copedia

Benyt "Ny postering fra Inbox" i din kassekladde

Vejledning
Når du har overført bilag til Inbox, kan du arbejde videre med dem direkte fra kassekladden bl.a. ved at benytte funktionen "Ny postering fra Inbox", som du kan læse mere om i denne artikel.

Sådan benytter du funktionen "Ny postering fra Inbox"

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. I menuen til venstre, trykker du på "Kassekladder" og vælger den kassekladde du vil arbejde i.
  3. Tryk på pilen til højre for "Ny postering" og tryk så på "Ny postering fra Inbox".
  4. Vælg et eller flere ønskede bilag ved at sætte flueben i venstre side - Du kan søge bilaget frem ved at vælge kategorier øverst til venstre eller bruge søgefeltet i højre hjørne.
  5. Tryk på "Udfør valgte".

Sådan opretter eller springer du et bilag over

  1. Det første bilag vises.
  2. Hvis du ikke ønsker at bogføre et bilag lige med det samme, tryk da på "Spring over" (ikonet vises nederst i pop op vinduet), hvis du ikke ønsker at bogføre bilaget nu, men ønsker at beholde det i Inboxen.
  3. Udfyld felterne i posteringslinjen hvis bilaget skal oprettes i kassekladden. Tryk på ikonet "Vis bilag" hvis du ønsker at se bilaget i et større format.
  4. Tryk på "Gem og næste".
  5. Gentag, indtil alle de relevante bilag er oprettet i kassekladden.
OBS:
Bilagsnummeret kan ikke ændres. Datoen kan heller ikke flyttes til et andet regnskabsår. Samme bilagsnummer kan heller ikke bruges til to forskellige indscannede bilag inden for samme regnskabsår.

Sletning af bilag 
Hvis du sletter en postering i kassekladden, bliver det indscannede bilag, der knytter sig til posteringen, overført til Inboxen.
Hvis du derimod sletter alle posteringer i kassekladden, bliver bilagene også slettet.

Vis bilag
Når en postering i en kassekladde, på et kontokort eller et kontoudtog osv. vedrører et indscannet dokument, vises der et ”Vis bilag”-ikon. Tryk på ikonet for at få vist et billede i fuld størrelse, udskrive det eller tilføje en kommentar.

Ved tilbageførsel af bilag
Ved tilbageførsel af bilag, hvor du efterfølgende kopierer bilaget, retter fejlen og bogfører bilaget på ny, så er det indscannede dokument også vedhæftet din nye postering.

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer