Studentermedhjælper til IT Serviceteam

Er du i gang med en videregående uddannelse inden for IT, og drømmer du om at blive en del af en stor IT-virksomhed, hvor du vil få indblik i forskellige systemer, IT-produkter og den daglige gang på et stort kontor? Er du interesseret i IT samtidig med, at du elsker at hjælpe andre og gøre dit for at få deres hverdag til at fungere bedst muligt? Så har vi studiejobbet til dig i vores IT-afdeling i e-conomic!

Du vil blive en del af Internal IT Serviceteamet, som i dag tæller 5 fuldtidsansatte. Vores kerneopgave er at skabe en ekstraordinær serviceoplevelse for vores +550 brugere hver dag, som er fordelt ud på fire forskellige firmaer med lokationer på Christianshavn og i Ballerup.


Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Administrative opgaver i forbindelse med on- og offboarding af vores medarbejdere.

  • Sekundære ad hoc IT-serviceopgaver som f.eks.: 

    • Opsætning af IT-udstyr.

    • Simpel fejlfinding.

    • Lægge standard image på computere.

    • Og mange andre spændende opgaver.


Vi forventer, at du:

  • Er udadvendt og imødekommende med massere af gå-på-mod og altid er klar på en ny udfordring.

  • Har en god forståelse for IT samtidig med, at du elsker at yde en god service og hjælpe der, hvor der er brug for det.

  • Er forandringsparat og er klar på at være en del af en international virksomhed, der konstant er i udvikling og forandring, og hvor nye opgaver og nye arbejdsmetoder er en del af din hverdag.  

  • Er løsningsorienteret og dermed i stand til hurtigt at finde en god løsning for brugeren.

  • Er struktureret og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt hver gang.

  • Kan arbejde to dage ugentligt, som svarer til cirka 15-20 timer om ugen.

 

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Bargholz på carsten.bargholz@visma.com. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Processen

  1. Første interview med HR og leder

  2. Potentiel søgning på LinkedIn, Facebook og andre sociale medieplatforme

  3. Caseopgaver, tests og referencer

  4. Anden samtale med HR og leder

  5. Kontrakt

 

Om Visma e-conomic
e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som dansk virksomhed tilbage i 2001. Det er nu Danmarks største online regnskabsprogram med over 130.000 kunder.

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma, som hver dag arbejder på at give vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst, effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran sine konkurrenter. Vi holder til på Christianshavns havnefront, hvor vi sidder næsten 350 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Visma-huset, der blandt andet rummer atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant, bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.



Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.