e-copedia hjælpecenter

Afstem posteringer manuelt i Bankafstemning

Lær at udføre manuel bankafstemning trin for trin, og se hvordan du håndterer differencer og uoverensstemmelser mellem dine posteringer.

Sidst opdateret:
Skrevet af Peter Smidt-Nielsen

Introduktion til Manuel Afstemning i Bankafstemning

Du kan manuelt afstemme posteringer i Bankafstemning for selv at afgøre, hvilke poster der skal matches med hinanden. Selvom systemet tilbyder automatisk afstemning, giver manuel afstemning dig mulighed for at sikre, at poster parres sammen præcist som ønsket.

Manuel afstemning er nødvendig, hvis bankposteringer og beholdningsposteringer ikke automatisk afstemmes, selvom funktionen "Afstem automatisk" er valgt.

Årsagerne til manglende automatisk afstemning kan være, at posteringerne ikke er inkluderet i det antal dage, du afstemmer, eller at summen af flere posteringer er indsat eller hævet samlet fra bankkontoen. Hvis dette er tilfældet, skal posteringerne i stedet afstemmes manuelt.

Sådan udføres manuel afstemning i Bankafstemning

Følg disse trin for at udføre manuel afstemning af posteringer i Bankafstemning:

  1. Tryk på fanen "Regnskab".

  2. Tryk på menupunktet "Bank" og vælg "Bankafstemning".

  3. Vælg den beholdningskonto, du vil afstemme, i venstre side af Bankafstemning.

  4. Markér de posteringer, som du ønsker at afstemme med hinanden, ved at sætte flueben i venstre side af hver post.

  5. Tryk på knappen "Godkend" for at afstemme de markerede posteringer.

    Viser knappen 'Godkend' i Bankafstemning – bruges til at afstemme de markerede posteringer.
    Viser knappen 'Godkend' i Bankafstemning – bruges til at afstemme de markerede posteringer.

Krav til Balancering ved Manuel Afstemning

Posteringer kan kun afstemmes, hvis deres værdi er ens, eller hvis de samlet går i nul (balancerer). Hvis posteringerne ikke balancerer, vil de ikke kunne afstemmes.

Inden du trykker på "Godkend", skal du kontrollere overskrifterne "Valgt værdi" og "Difference i valgt værdi" i saldooversigten ovenfor. Dette giver dig mulighed for at se det samlede beløb, du har markeret til afstemning, og om der er en difference.

Fejlen "de valgte rækker ikke balancerer" opstår, når du har valgt posteringer, hvis værdier ikke er ens eller ikke går i nul. Kontroller "Difference i valgt værdi" i venstre side for at se differencebeløbet på de poster, du har valgt.

Når bankafstemningen ikke stemmer overens

Man afstemmer som regel en periode ad gangen. Hvis du skulle være så uheldig, at din bankafstemning ikke stemmer, så kan det skyldes to ting.

Det kan enten være fordi en post er bogført på én dato, mens den samme post er sat til en anden dato på kontoudtoget. Den anden årsag kan være, at der er sket en fejl, så det bogførte beløb simpelthen ikke stemmer overens med det faktiske indbetalte beløb på bankkontoen.

  • Forkert dato: Skulle der være en forskel på bogføringsdatoen og betalingsdatoen, må der laves en manuel afstemning. Efter posterne er afstemt føres restposter fra kontoudtoget til bogføringen. De poster, der er bogført på den forkerte dato flyttes blot over til den korrekte dato. Et eksempel på et sådan problem er, hvis en indtægt er bogført til den 31. i måneden, mens indbetalingen faktisk først er sket den 1. i måneden efter.

  • Forkert beløb: Skulle der være posteringer, hvor beløbet i bogføring og beløbet på kontoudtoget ikke stemmer overens, så må fejlen findes og derefter rettes. En sådan fejl kan eksempelvis skyldes en forkert bogføring, eller at en debitor har indbetalt et forkert beløb.

En ting man skal være opmærksom på i den forbindelse, er at hvis det drejer sig om poster fra tidligerer år, så kan det være en god ide at vende det med en revisor, da der kan være tale om regnskabsår der er f.eks. er lukket.

Var denne artikel nyttig?