- Introduktion til e-conomic Betalingslink
- Opsætning og tilpasning af Betalingslink
- Sådan finder du Betalingslink indstillinger i e-conomic
- Bogføringsopsætning (Kassekladde og konti)
- pensopay Konto Informationer
- MobilePay Abonnement og Gebyrer
- Aktivering af MobilePay i Betalingslink
- MobilePay Gebyrsatser og Afmelding
- Overblik over Betalinger og Afregninger
- Deaktivering og fjernelse af Betalingslink integrationen
- Deaktivering af Betalingslink pr. faktura
- Fjernelse af Betalingslink appen i e-conomic
- Vigtige informationer ved fjernelse af Betalingslink
e-copedia hjælpecenter
Opsæt og administrer Betalingslink
Lær at opsætte og tilpasse Betalingslink i e-conomic, administrere MobilePay-betalinger og håndtere automatiske posteringer i din kassekladde.
Introduktion til e-conomic Betalingslink
Denne artikel forklarer, hvordan de diverse indstillinger for Betalingslink fungerer, samt hvordan du håndterer de automatiske posteringer, Betalingslink opretter i din kassekladde.
Du kan nemt tilpasse Betalingslink til dine behov og præferencer gennem funktionens indstillinger. Derudover får du vejledning i, hvordan du effektivt kan håndtere de automatiske posteringer, som Betalingslink opretter i din kassekladde.
Betalingslink kan i øjeblikket ikke tilføjes via vores mobil app. For at benytte denne funktion, skal du logge ind på e-conomic via en computer eller webbrowser. Vi arbejder på at gøre denne funktion tilgængelig i appen i fremtiden.
Opsætning og tilpasning af Betalingslink
Denne sektion gennemgår opsætningen af Betalingslink-integrationen, herunder valg af gebyrkonto, udbetalingskonto og MobilePay-abonnement.
Sådan finder du Betalingslink indstillinger i e-conomic
For at finde Betalingslink i dine indstillinger, skal du gøre følgende:
Gå til fanen "Salg".
I menuen til venstre under "Fakturering", skal du trykke på "Betalingslink".
I faneoversigten skal du trykke på "Kontoindstillinger".
Bogføringsopsætning (Kassekladde og konti)
I bogføringsopsætningen for Betalingslink kan du se, hvordan dit e-conomic er konfigureret til at håndtere de posteringer, der automatisk sendes fra pensopay til dit program.
Hér kan du ændre kassekladden, hvor posteringerne skal oprettes, beholdningskontoen der skal modtage indbetalingerne fra pensopay, og kontoen der skal bruges til bogføring af gebyrer.
For at ændre opsætningen skal du trykke på ikonet "Redigér".
pensopay Konto Informationer
Du kan også se hvilke virksomhedsinformationer der står registreret hos pensopay, hvilket inkluderer Virksomhedsnavn, Bank, konto og reg. nummer samt IBAN-nummer.
Disse informationer kan du ikke selv ændre via Betalingslink indstillingerne i e-conomic.
MobilePay Abonnement og Gebyrer
Her kan du administrere og se priser for MobilePay som betalingsmulighed på fakturaer.
Aktivering af MobilePay i Betalingslink
Du kan aktivere eller deaktivere muligheden for, at dine kunder kan betale fakturaer med MobilePay. Bemærk, at tilføjelse af MobilePay som en betalingsmetode indebærer et fast månedligt gebyr og et gebyr per transaktion.
Tilføjelse under den indledende opsætning af pensopay
Under den indledende opsætning får du mulighed for at tilføje MobilePay som en betalingsmulighed, dine kunder kan bruge. Når du når til punktet "Betalingsmetoder" i opsætningen, har du mulighed for at tilvælge MobilePay.
Tilføjelse efter den indledende opsætning
Du kan tilføje MobilePay som en betalingsmetode, selv efter den indledende opsætning er afsluttet, ved at følge disse instruktioner:
Tryk på det orange tandhjul og åben "Alle indstillinger".
I menuen til venstre skal du under "Opsætning" trykke på "Betalingslink".
I feltet "Mobilepay abonnement" skal du trykke på "Opsæt".
En dialogboks vil bede dig bekræfte tilføjelsen af betalingsmetoden.
Fælles for opsætning
For at aktivere MobilePay skal du klikke på "Opsæt", hvilket åbner et nyt vindue. Her skal du klikke på den blå knap "Tilføj".
Ved tilføjelse af MobilePay som en betalingsmetode vil pensopay facilitere abonnementet. Derefter vil du eller din kontaktperson modtage en e-mail fra pensopay, hvor du kan indtaste dine kortoplysninger.
MobilePay-abonnementet faktureres for hele måneden, uanset hvornår det aktiveres.
Efter MobilePay opsætningen er gennemført har du også mulighed for at uploade et logo i Betalingslink-indstillingerne, som kunder vil se, når de bruger betalingsmetoden.
MobilePay Gebyrsatser og Afmelding
Når du tilføjer MobilePay som en betalingsmetode til Betalingslink, gælder følgende gebyrer og vilkår:
Fast månedligt gebyr: 49 DKK/md. opkræves fast hver påbegyndt måned som en del af et MobilePay abonnement.
Transaktionsgebyrer (pr. transaktion):
1,50% + DKK 3,50 i DK og EU ved private kort.
3,00% + DKK 3,50 uden for EU ved private kort.
2,75% + DKK 3,50 i DK og EU ved business kort.
3,15% + DKK 3,50 uden for EU ved business kort.
For at afmelde MobilePay-abonnementet skal dette gøres inden den 25. i måneden. Ellers vil der blive opkrævet betaling for den følgende måned.
Det er vigtigt at bemærke, at MobilePay ikke kan anvendes til betaling af fakturaer med forfaldsdato i den kommende måned, når abonnementet er afmeldt.
Overblik over Betalinger og Afregninger
Betalingslink opretter automatisk betalinger og afregninger i e-conomic, som tidligere kun kunne ses hos pensopay. Nu kan du følge hele betalingsflowet direkte i e-conomic – fra kunden betaler, til pengene bliver udbetalt til din konto.
Dette giver dig et samlet overblik over dine betalinger og afregninger direkte i e-conomic. Du kan hurtigt se status, beløb og detaljer, hvilket er perfekt til afstemning, opfølgning og indsigt, uden at skulle logge ind på pensopay.
Du har to visninger:
Betalinger: Detaljer om hver gennemført, afvist eller afventende betalinger fra dine kunder.
Afregninger: Overblik over dine pensopay-udbetalinger og hvilke fakturaer der indgår.
Begge visninger kan søges i, filtreres, tilpasses og eksporteres. For at få adgang til oversigterne:
Gå til fanen "Salg".
I menuen til venstre under "Fakturering", skal du trykke på "Betalingslink".
Brug fanerne "Betalinger" og "Afregninger" for at skifte mellem de to oversigter.
Deaktivering og fjernelse af Betalingslink integrationen
Deaktivering af Betalingslink pr. faktura
På hver individuel faktura har du mulighed for at tilbyde Betalingslink eller ej. Integrationen koster ikke noget ved inaktivitet, så længe appen er installeret, men ikke anvendt.
For at deaktivere Betalingslink for en specifik faktura, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet under fakturaindstillingerne, når du opretter en ny faktura.
Fjernelse af Betalingslink appen i e-conomic
Hvis du ikke længere ønsker at tilbyde Betalingslink på dine fakturaer, skal du følge disse trin for at fjerne integrationen fra e-conomic:
Åben "Market" oppe i højre hjørne af e-conomic.
Find integrationen "Betalingslink" på siden, eller ved at skrive dens navn i søgefeltet til højre.
Inde under Betalingslink skal du trykke på den grå knap "Fjern app".
Vigtige informationer ved fjernelse af Betalingslink
Når du fjerner Betalingslink integrationen, er følgende vigtigt at vide:
Integrationen vil kun blive fjernet fra e-conomic.
Din bruger hos pensopay vil blive inaktiv, og der vil ikke være omkostninger forbundet med dette, kun hvis løsningen tages i brug igen.
Husk at behandle alle betalinger, inden integrationen fjernes.
Hvis du har et MobilePay-abonnement, vil det blive lukket ved udgangen af måneden. Bemærk, at hvis det annulleres efter den 25., vil du blive opkrævet for den næste måned.
Hvis der har været MobilePay transaktioner i den pågældende måned, vil pensopay trække beløbet fra dit tilmeldte betalingskort og sende dig en faktura i begyndelsen af den kommende måned.