e-copedia hjælpecenter
Indsend bilag med mobilappen som bilagsindsender (iOS)
Se hvordan du som bilagsindsender uploader og sender kvitteringer og bilag direkte til e-conomic med mobilappen til iOS.
Introduktion til bilagsindsendelse i e-conomic mobil appen (iOS)
Med e-conomic mobil appen kan Bilagsindsenderen tage billeder af kvitteringer og bilag og sende dem direkte ind i e-conomic. Dette gør det muligt for revisoren at vedhæfte bilagene til posteringer i bogføringen. Rollen som Bilagsindsender effektiviserer måden, revisoren behandler bilag på i e-conomic, hvilket sparer revisoren tid, så de kan fokusere på kundens regnskab.
Der er to primære metoder til at uploade bilag til e-conomic via mobil appen:
Selv at tage et billede af bilaget og uploade det.
Revisor sender en anmodning om bilag til specifikke posteringer, som Bilagsindsenderen derefter uploader.
Som Bilagsindsender har du adgang til to hovedfaner i e-conomic appen: fanen "Inbox", hvor billeder tages, og fanen "Mere", hvor virksomhedsprofil, feedback og app-indstillinger findes.
Hvis der logges ind som administrator og virksomheden har abonnementet "Intern Komplet" eller "Intern Komplet Mikro", vil informationer som pris, dato og leverandør automatisk blive aflæst på bilaget, når der tages et billede. Denne funktion sparer tid i forhold til tastearbejde.
Billedhåndtering og Upload af bilag i e-conomic appen (iOS)
Upload af nyt bilag via kameraet i e-conomic appen
Følg disse trin for at tage et billede af bilaget og uploade det manuelt:
Åbn e-conomic appen på telefonen.
Start i fanen "Inbox", hvor du kan tage et billede af bilaget.
Sørg for at hele bilaget er synligt, og hold telefonen stille for at undgå rystede billeder, da rystede billeder kan skabe problemer ift. bogføringen.Efter billedet er taget, præsenteres de 4 felter "Dato", "Beløb", "Valuta" og "Note", som Bilagsindsenderen kan udfylde ved at trykke på dem. Det er ikke et krav at udfylde felterne, men jo flere oplysninger der udfyldes på forhånd, jo mere tid sparer revisoren, når de skal behandle bilagene. Hvis dit abonnement tilladder det, kan du også vælge en dimmension.
Til sidst trykkes på den blå knap "Send", hvorefter revisoren eller bogholderen modtager bilagene og klarer den videre bogføring.
Upload af eksisterende billeder eller PDF-filer
Hvis Bilagsindsenderen allerede har et billede af bilaget, eller har gemt det som en PDF på telefonen, kan filen uploades i stedet for at tage et nyt billede.
Når du tager et billede i appen, åbner et PDF-ikon i venstre hjørne din telefons arkiv. Herfra kan du vælge den fil, du vil bruge som bilag.
Når du tager et billede i appen, åbner et billede-ikon i højre hjørne dit telefons fotoalbum. Herfra kan du vælge det billede, du vil bruge som bilag.
Beskæring af et billede i e-conomic appen
Efter at bilagsindsenderen har taget et billede af et bilag, kan beskær-ikonet oppe i venstre hjørne af skærmen trykkes for at redigere billedet.
Dette er dog kun en funktion, som virker i Smart og Komplet pakken.