e-copedia hjælpecenter

Slå automatisk browseroversættelse fra

Lær hvordan du deaktiverer automatisk browseroversættelse for at fjerne fejlfortolkede ord og få vist de korrekte termer i e-conomic.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Hvis der står mærkelige ting i din e-conomic som “ædelsten” eller “plakat” kan det skyldes oversættelse af hjemmesiden. Ædelsten referer til “Gem” og plakat til “Postering”.

Årsag til fejlfortolkning i e-conomic

Problemet skyldes, at din browsers automatiske oversættelsesfunktion (f.eks. Google Translate) er slået til. Denne funktion forsøger at oversætte elementer i e-conomic brugerfladen og medfører derved fejl.

Da e-conomic allerede er på dansk, vil brugen af en ekstern oversættelsesfunktion forstyrre og fejlfortolke de faste termer i brugerfladen.

Løsning og deaktivering af automatisk oversættelse for e-conomic

For at løse problemet med fejlfortolkning i e-conomic skal du deaktivere oversættelsesfunktionen specifikt for e-conomics hjemmeside via din browsers indstillinger. Du finder oftest oversæt-funktionen øverst i din browser, typisk i højre side af samme linje som linket til hjemmesiden vises.

Deaktivering af den automatiske oversættelsesfunktion fjerner fejlene og løser problemet med mærkelig opførsel af elementerne i e-conomic.

Var denne artikel nyttig?