e-copedia hjælpecenter

Demoaftaler i e-conomic

Se, hvordan du opretter en gratis demoaftale i e-conomic, og hvordan du opgraderer den til et betalt abonnement uden at miste dine data.

Sidst opdateret:
Skrevet af Peter Smidt-Nielsen

Hvis du har prøvet e-conomic's 14 dages gratis demo-aftale og ønsker at tegne et abonnement, kan du opgradere din demo til en abonnementsaftale, hvis du vil bevare det arbejde, du har lavet i demoen.

Der findes to hovedtyper af demoaftaler i e-conomic, der adskiller sig i deres opgraderingsmuligheder:

  • Demo uden fiktive regnskabsdata: Denne type tillader dig at indtaste dine egne data og kan altid opgraderes til et rigtigt e-conomic abonnement. Al data i demoen bevares ved opgradering.

  • Demo med fiktive regnskabsdata: Denne type bruges primært til at prøve tillægsmodulet Projekt og indeholder fiktive regnskabsdata. Denne demo kan ikke opgraderes til en rigtig aftale. Hvis du ikke allerede har en e-conomic-aftale, skal du oprette en ny, når du ikke længere har behov for denne type demo.

Du kan oprette den gratis "Projektstyrringsdemo" på e-conomic's hjemmeside. Demoen indeholder fiktive regnskabsdata, hvilket giver dig et bedre billede af, hvordan du kan håndtere projekter, når du arbejder i e-conomic.

Selv hvis du allerede er kunde, er du altid velkommen til at oprette lige så mange gratis demoaftaler, du har lyst til, hvis du ønsker at afprøve noget.

Sådan opretter du en demo aftale

  1. Gå til www.e-conomic.dk

  2. Tryk på "Prøv gratis" øverst til højre på siden.

  3. Udfyld formular

  4. Din demo aftale er aktiv, når du modtager en e-mail med loginoplysninger.

Opgradering af en demo til et e-conomic abonnement

Denne procedure beskriver, hvordan du konverterer en eksisterende e-conomic demoaftale til et betalt abonnement, så du kan bevare al din data.

Forudsætninger for at opgradere e-conomic demoaftaler

Før du kan opgradere din e-conomic demo til en almindelig aftale, skal følgende forudsætninger være opfyldt:

  1. Demoaftaletype: Demoaftalen skal være en "Demo uden data", da denne type bevarer den data, der findes i demoen, når du opgraderer. Alt den data rykkes med over i din reelle aftale.

  2. Bogføring: Der må ikke være foretaget test-bogføringer eller fiktive bogføringer i demoaftalen, da disse ikke er mulige at slette. De bogførte elementer vil blive rykket med over i dit reelle regnskab.

Trin for at opgradere demoaftalen til abonnement

Følg disse trin for at opgradere din e-conomic demo til et abonnement:

  1. Tryk på fanen "Hjem" i e-conomic.

  2. Tryk på linket "Opgradér nu", som du ser i øverste højre hjørne, for at opgradere din demo.

  3. Vælg det ønskede abonnement ved at trykke på knappen "Vælg" ud for det abonnement, du vil opgradere demoen til.

  4. Opgradér dit abonnement ved at trykke på knappen "Opgradér", eller tryk på knappen "Annullér" for at komme tilbage og eventuelt vælge om.

  5. Når du har trykket på "Opgradér", modtager du en besked om, at dit abonnement nu er opgraderet.

  6. Du modtager også en bekræftelse på e-mail, der sikrer, at din demo er konverteret til et e-conomic abonnement.

Oprettelse af en ny e-conomic aftale

Hvis du foretrækker at oprette en helt ny e-conomic aftale i stedet for at opgradere en eksisterende demo, skal du følge guiden her.

Begrænsninger i e-conomic demoaftaler

Når du anvender en e-conomic demoaftale (uanset type), er der visse funktioner, der ikke er tilgængelige:

  • Det er ikke muligt at give adgang til en bogholder eller revisor i en demoaftale.

  • Du kan ikke benytte dig af e-conomic API-funktionerne.

Udløb og opsigelse af demoaftaler

En demoaftale i e-conomic er helt uforpligtende og udløber automatisk efter 14 dage.

Hvis du ikke ønsker at fortsætte med e-conomic efter demoperioden skal du ikke foretage dig noget for at opsige eller lukke din demoaftale. Når de 14 dage er gået opgsiges aftalen automatisk.

Du bliver aldrig faktureret for en demoaftale. Betaling kræver, at du aktivt vælger at opgradere aftalen til et betalt abonnement (se afsnittet 'Opgradering af en demo til et e-conomic abonnement')

Var denne artikel nyttig?