e-copedia hjælpecenter

Hvad er Praksis, og hvem kan bruge det?

Lær, hvad opgavestyringsværktøjet Praksis er, hvem der har adgang, og hvordan du bruger det til at styre opgaver, teams og roller i e-conomic.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Praksis er e-conomics opgavestyringsværktøj til regnskabskontorer (AO). Med Praksis kan du oprette og fordele opgaver på tværs af jeres medarbejdere, følge status og holde styr på, hvem der skal lave hvad — direkte der, hvor du i forvejen håndterer kundernes regnskab. Praksis findes i admin-modulet og er beregnet til Account Officers med admin-rettigheder.

Sådan får du adgang til Praksis

Som e‑conomic-kunde kan du få gratis adgang til Praksis i hele 2026 og være med fra starten. Udfyld formularen på linket her: https://www.e-conomic.dk/funktioner/praksis#kontakt - så ringer vi dig op og hjælper dig igang.

Praksis består af nogle få hovedområder:

  • Teams— organisér dine medarbejdere i teams og knyt dem til de virksomheder, de skal arbejde med.

  • Opgaver — opret enkeltstående eller tilbagevendende opgaver, tildel en ansvarlig og følg status ("Ikke startet", "I gang", "Udført").

  • Skabeloner (kommer snart) — gem komplette opgavedefinitioner med underopgaver, så tilbagevendende opgaver kan oprettes på sekunder.

  • Tidsregistrering (kommer snart) — få styr på tidsforbruget på diverse opgavetyper og virksomheder.

  • Virksomheder — få et samlet overblik over de virksomheder, der administreres, med en profilside pr. virksomhed.

Teams-oversigten i Praksis:

06 teams liste efter

Der findes tre roller i Praksis

  • Hvis du er Superbruger i jeres Administratormodul visningen, kan du se og administrere alle anvendte hovedområder. Superbrugeren kan derfor administrere, hvem der er tildelt de forskellige teams og opgaver.

  • Den normale admin bruger kan se de virksomheder der ligger under det team, som vedkommende er tilføjet til, samt de opgaver der ligger under de aktuelle virksomheder.

  • Teamleder - En teamleder kan se alle teams, men kun administrere virksomheder og medlemmer i det team, hvor vedkommende er teamleder. En teamleder kan IKKE oprette nye teams.

Var denne artikel nyttig?