e-copedia hjælpecenter

Importér særpriser via CSV

Lær at importere og konfigurere særpriser i e-conomic med en CSV-fil, herunder hvordan du matcher kolonner og opsætter importskabeloner.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Formål og tilgængelighed af CSV-import af særpriser

CSV-importfunktionaliteten gør det muligt nemt at oprette og opdatere dine særpriser ved at importere dem fra en CSV-fil. Denne funktionalitet er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Komplet.

Krav før import af særpriser

Inden du går i gang med CSV-importen af særpriser, skal du have oprettet særpriser og varenumre for de relevante varer. Desuden skal dataen med de ønskede særpriser være gemt i en CSV-fil, klar til import.

Indlæsning af CSV-filen til særpriser

For at indlæse din CSV-fil med særpriser i e-conomic skal du følge disse trin:

  1. Tryk på fanen "Salg".

  2. Tryk på "Varer" i menuen til venstre og vælg "Særpriser".

  3. Tryk på ikonet "Importér" foroven til højre i skærmbilledet.

    Viser 'Importér'-ikonet i Særpriser – bruges til at indlæse en CSV-fil med særpriser.
    Viser 'Importér'-ikonet i Særpriser – bruges til at indlæse en CSV-fil med særpriser.
  4. Find filen med særpriser på din computer og tryk på "Indlæs fil".

Krav til CSV-filen for import af Særpriser

CSV-filen, som skal importeres, må ikke indeholde blanke linjer eller felter.

Filer, der uploades i e-conomic, har en øvre grænse (limit) på 10 MB. Hvis filen "zippes", kan det dog være muligt at indlæse filen, selvom den overstiger 10 MB.

Matching af Kildefilekolonner ved import af Særpriser

Når CSV-filen er indlæst, skal kolonnerne fra "Kildefilen" matches til felterne for "Indlæsning". Kildefilen refererer til den fil, som brugeren netop har indlæst.

Sektionen "Indlæsning" repræsenterer alle de data, som brugeren ønsker at importere med ind i aftalen.

Data importeres ved at vælge den rette kolonne i feltet "Indlæs fra" i "Indlæsning"-delen. Denne valgte kolonne skal stemme overens med den kolonne i "Kildefilen", der indeholder den ønskede data.

Viser matchning af kolonner ved import af særpriser – bruges til at mappe data fra en kildefil til de korrekte felter i e-conomic.
Viser matchning af kolonner ved import af særpriser – bruges til at mappe data fra en kildefil til de korrekte felter i e-conomic.

Forklaring af standard importfelter for Særpriser

Nedenfor beskrives de specifikke importfelter, der er tilgængelige ved import af Særpriser.

Skabelon (Template)

Feltet Skabelon bruges til at gemme og genbruge importindstillinger.

Første gang data importeres, er det kun muligt at vælge ”Gem som ny” i rullelisten for Skabelon.

Når skabeloner gemmes, kan de vælges fra rullelisten til genbrug af indstillingerne. Brugere på samme aftalenummer "deler" den gemte skabelon.

Spring linjer over

Indstillingen Spring linjer over anvendes, når brugeren ikke ønsker at importere eksempelvis kolonneoverskrifter eller indledende tekst i kildefilen.

Brugeren skal angive det antal linjer, regnet fra toppen af filen, som skal springes over ved indlæsningen.

Eksempelvis kan 1 linje med kolonneoverskrifter i toppen af kildefilen angives til at blive sprunget over ved indlæsningen.

Indlæs fra

I rullelisten for feltet Indlæs fra kan brugeren vælge mellem tre muligheder: ”Ingen”, ”Fast værdi” eller ”Kolonne x”.

Vælg ”Ingen”, hvis der ikke er nogen oplysninger i den pågældende kolonne, som skal indlæses.

Vælg ”Fast værdi”, hvis der skal indlæses samme værdi for en oplysning (se også beskrivelsen af ”Fast værdi”).

Brug ”Kolonne x” til at angive, i hvilken kolonne den pågældende oplysning står i kildefilen. Hvis varenummeret er i kolonne 2 i kildefilen, vælges ”Kolonne 2” for feltet Varenr.

Fast værdi

Feltet Fast værdi udfyldes, hvis der skal indlæses den samme værdi for en oplysning i alle importerede poster.

Efterhånden som importindstillingerne vælges, kopieres dataene fra kildefilen ned i felterne under Indlæsning, hvilket giver brugeren en forhåndsvisning af den importerede data.

Afslutning og import af data

Når alle relevante importindstillinger er blevet valgt og data er matchet i "Indlæsning"-delen, afsluttes proceduren ved at klikke på Importér data.

Herefter bliver dataene importeret og registreret under Særpriser i din aftale.

Var denne artikel nyttig?