e-copedia hjælpecenter

Opret en aktivgruppe

Få en trin-for-trin guide til at oprette en aktivgruppe til dine anlægsaktiver og opsætte de korrekte konti til afskrivning.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Forskellige anlægsaktiver har forskellige levetider og afskrives på forskellige måder. Du skal derfor opdele virksomhedens anlægsaktiver i en eller flere aktivgrupper.


Det er under dine aktivgrupper, du angiver de konti, hvori du ønsker, at tilgang, afgang og afskrivning af aktiverne skal ske.

Sådan opretter du en aktivgruppe

  1. Tryk på fanen "Regnskab".

  2. Tryk på "Søgning og lister" i menuen til venstre og vælg "Anlægskartotek".

  3. Tryk på "Andre muligheder" og vælg "Aktivgrupper".

  4. Tryk på "Ny aktivgruppe".

  5. Udfyld felterne og afslut på "OK".

I vores eksempel benytter vi os af kontoen "4650" til feltet "Bogført værdi (drift)", men denne konto findes ikke i vores standardkontoplan. For at bogføre aktivets værdi i driften, skal du vælge en konto til det. Nogle af vores kunder vælger at bruge "Ekstraordinære indtægter" på konto 4610/4620, men hvis du ønsker en klarere opdeling på dine rapporter, kan du oprette en separat konto. I dette eksempel har vi valgt at oprette "4650 - Ekstraordinære indtægter (anlæg)".

Hvis du er usikker på, hvilken konto du skal bruge eller hvordan du opretter kontoen korrekt, anbefaler vi, at du konsulterer din revisor.

Felter for aktivgruppen

Levetid (mdr.):

Den forventede levetid for aktiverne i denne gruppe.

Scrapværdi (%):

Den forventede scrapværdi for aktiverne i procent, f.eks. 25%.

Tilgang:

Kontoen for nye aktiver i denne gruppe.

Afgang:

Kontoen for bortskaffede aktiver i denne gruppe.

Afskrivning (status):

Kontoen for afskrivning i denne gruppe.

Afskrivning (drift):

Kontoen for afskrivning i denne gruppe.

Tilbageførte afskrivninger:

Kontoen for tilbageførte afskrivninger af bortskaffede aktiver i gruppe.

Bogført værdi (drift):

Kontoen for den bogførte værdi af aktivet i tilfælde af salg.

Tilgang (primo):

Modkontoen for tilgang af eksisterende aktiver. Denne konto anvendes til aktiver, der allerede er delvist afskrevet.

Afskrivning (primo):

Modkontoen for tidligere afskrivninger af eksisterende aktiver. Denne konto anvendes til aktiver, der allerede er delvist afskrevet.

Var denne artikel nyttig?