e-copedia hjælpecenter

Opret og administrer brugere i e-conomic

Lær, hvordan du opretter en ny bruger i e-conomic, vælger den rigtige brugertype og administrerer adgangsrettigheder på din aftale.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en kvinde
Skrevet af Nana Blankson
Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en kvinde
Nana Blankson

Customer Training Specialist

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med at skabe tydelig, nærværende og brugervenlig hjælp og er dedikeret til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at få succes med e-conomic. Med en baggrund inden for undervisning og betydelig erfaring med økonomisk software, arbejder jeg med at omsætte komplekse regnskabsemner og IT-løsninger til forståelig og anvendelig hjælp, der understøtter selvhjælp og giver kunderne den nødvendige viden i hverdagen. Det sikrer, at de får mest muligt ud af vores løsninger.

Min rolle indebærer en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af hjælpeartikler, træningsmateriale og løbende justering af strategier, så materialet fremmer kundetilfredshed og succes. Hjælpen findes i flere formater, blandt andet skriftlige vejledninger, videoer og visuelle forklaringer, så den er let tilgængelig og tilpasset forskellige behov.

For nylig har jeg haft særligt fokus på at designe og integrere ny teknologi og interaktiv læring, som gør det lettere for kunderne at forstå og anvende både nye og eksisterende funktioner. Her tager jeg udgangspunkt i kundernes udfordringer og gør komplekse emner mere overskuelige.

Når jeg ikke udvikler nyt materiale til vores platforme, samarbejder jeg tæt med vores support- og produktteams for at sikre, at vores kunder modtager kontinuerlig support og vejledning i deres rejse med e-conomic.

Introduktion og forudsætninger for oprettelse af brugere i e-conomic

Flere brugere kan tilgå den samme e-conomic aftale ved at oprette en ekstra bruger. For at oprette en ny bruger, skal den bruger der administrerer og tilføjer nye brugere være superbruger eller administrator på aftalen. Den aktuelle pris for ekstra brugere kan ses på vores prisside.

Obs

OBS: Er det du leder efter hvordan du opretter et nyt e-conomic abonnement til til en ny virksomhed? Så følg denne guide i stedet: Opret en e-conomic-aftale eller demoaftale

Procedure for oprettelse af ny bruger i e-conomic

Følg disse trin for at oprette en ny bruger:

  1. Tryk på det orange tandhjul, og vælg derefter "Alle indstillinger".

  2. Tryk på "Abonnement" i menuen til venstre, og vælg "Abonnementsstatus".

  3. Tryk på knappen "Ny bruger", vælg den nødvendige brugertype, og udfyld alle felter markeret med stjerne.

  4. Afslut proceduren ved at trykke på "Gem".

Når den ekstra bruger er oprettet, modtager brugeren en e-mail med et aktiveringslink, som gør det muligt for dem at oprette en adgangskode og aktivere 2FA. Derefter kan de logge ind med deres nye bruger.

Tip

Hvis en bruger ikke har modtaget velkomstmailen

Hvis en bruger ikke har modtaget velkomstmailen (f.eks. på grund af tekniske problemer med deres e-mail), kan brugeren i stedet bruge "Glemt adgangskode" på login-siden. Dette vil sende et nyt aktiveringslink til brugerens e-mailadresse, så de kan oprette deres adgangskode og få adgang til e-conomic.

Obs

Du angiver selv for- og efternavn, når du opretter en ny bruger. Hvis brugerens e-mailadresse allerede er i brug i e-conomic eller et andet Visma-produkt, bruges dog det navn, brugeren tidligere har valgt. Du vil derfor opleve, at navnet ændrer sig, så snart du trykker "Gem". Brugeren kan selv rette sit navn efter login under "Mine indstillinger".

Bemærk også at alle brugere med samme mail tilknyttes det samme login.

Viser feltet 'Type' under oprettelse af en ny bruger – bruges til at vælge brugerens adgangsniveau.
Viser feltet 'Type' under oprettelse af en ny bruger – bruges til at vælge brugerens adgangsniveau.

Brugerrettigheder og -typer i e-conomic

Brugertyper i e-conomic afgør, hvilket adgangsniveau brugeren har:

  • Normal: Denne bruger har adgang til både webudgaven af e-conomic og e-conomic appen.

  • Bilagsindsender: Denne bruger har kun adgang til at sende bilag ind via appen. Opret denne type, hvis medarbejderen ikke skal have adgang til den fulde e-conomic platform, men blot skal kunne indsende bilag via appen.

  • Visningsbruger: Visningsbrugeren er en brugertype i e-conomic, som giver sikker og begrænset adgang til regnskabsdata, bilag og rapporter, helt uden mulighed for at redigere eller bogføres.

  • Udgiftsbruger: En Udgiftsbruger kan godkende eller afvise afventende bilag, før de kan bruges i bogføringen. Udgiftsbrugeren har dog ikke adgang til andre funktioner i programmet.

  • Faktureringsbruger (kun interne aftaler): En Faktureringsbruger kan logge ind på både computer og app og giver adgang til Salg-fanen i sin helhed samt rapporten Kunder under Rapporter.

Hvis en normal bruger er oprettet som godkender inde i inbox indstillinger, kan den bruger godt godkende bilag.

Begrænset adgang for en normal bruger kan oprettes via to metoder:

  • Almindelig begrænset brugeradgang angivs under fanen Adgang: Her vælges de specifikke faner, som brugeren skal have adgang til.

  • Basic faneblad: Her udvælges de specifikke menupunkter, som brugeren skal have adgang til.

Obs

Hvis du skal oprette en ny bruger, og du ikke kan se 'Abonnement' under Indstillinger, skyldes det altid, at du ikke er betaler og ejer af aftalen. Du skal bede den person, der modtager fakturaen fra e-conomic, om at oprette brugeren.

Genoprettelse af Tidligere Afmeldte Brugere i e-conomic

Bemærk, at hvis du afmelder en bruger, kan denne bruger ikke genaktiveres. Den afmeldte bruger skal i stedet oprettes på ny. For at sikre dataintegritet og undgå genaktivering af forældede adgange, kræver e-conomic, at den nye bruger får et nyt, unikt bruger-ID. Det er dog muligt at genbruge det samme navn og den samme e-mailadresse, selvom bruger-ID'et skal være nyt.

Sådan ser du en oversigt over brugere på din aftale

Du kan se en oversigt over brugere, der er oprettet direkte på din e-conomic aftale, gøre følgende:

  1. Klik på det Orange tandhjul og vælg Alle indstillinger

  2. Gå til Abonnement og herefter Abonnementsstatus

  3. Herinde vil du kunne se en liste over brugere på din aftale

Var denne artikel nyttig?