e-copedia hjælpecenter
Opsæt momsintegration mellem e-conomic og SKAT
Lær hvordan du opsætter momsintegration mellem e-conomic og SKAT, så du automatisk kan overføre og indberette din momsopgørelse med ét klik.
Fordele ved automatisk Momsindberetning med e-conomic
Oprettelse af en forbindelse mellem e-conomic og skat.dk tillader automatisk overførsel og indberetning af resultaterne fra din momsopgørelse.
Denne automatisering er designet til at spare tid ved at eliminere manuel indtastning af alle momsbeløb i Skat.dk. Med e-conomic kan al nødvendig information hurtigt overføres med et enkelt klik, hvilket reducerer risikoen for fejl, der kan opstå ved manuel dataindtastning.
Din momsopgørelse overføres automatisk til SKAT, hvor du derefter skal godkende den. Efter godkendelse vil momsopgørelsen stå som indberettet i e-conomic. Den indberettede momsopgørelse kan findes i e-conomic under dit Arkiv, hvor der også er vedlagt en kvittering på, at den er indberettet hos SKAT.
Etablering af forbindelse til SKAT fra e-conomic
For at påbegynde opsætningen af Momsintegrationen skal du først etablere forbindelsen i e-conomic. Følg disse trin:
Gå til fanen Rapporter.
Under Moms i menuen til venstre, skal du trykke på Momsopgørelse.
Tryk på den blå knap Forbind til SKAT.
Giv e-conomic tilladelse til at overføre din momsopgørelse ved igen at trykke på knappen Forbind til SKAT.
Efter disse trin i e-conomic bliver du videreført til SKAT’s hjemmeside, hvor du skal færdiggøre opsætningen.
Færdiggørelse af Momsintegrationen hos SKAT (TastSelv Erhverv)
Når du er blevet videresendt til SKAT’s hjemmeside, skal du færdiggøre opsætningen ved at logge ind og autorisere e-conomic.
Log ind på SKAT med Mit-ID. Dette fører dig til din startside under fanen Erhverv hos SKAT.
Tryk på Profil- og kontaktoplsyninger.
Vælg Rettigheder og adgange til TastSelv i menuen til højre.
Vælg Autoriser revisor m.fl. i menuen til venstre.
Vælg NemVirksomhed - adgang for regnskabssystemudbyder i rullemenuen under kolonnen Rettighed. Tryk derefter på pilen til højre for dit valg.
Indtast CVR-nr. på e-conomic, 29403473, i feltet under kolonnen CVR-/SE-nr.. Tryk derefter på pilen til højre for dit valg.
Indtast eventuelt en slutdato for autorisationen. Autorisation for adgang til virksomhedens Skatteoplysninger kan maksimalt gælde i fem år.
Afslut processen ved at trykke på knappen Gem for at autorisere. Gå herefter tilbage til e-conomic, hvor du skal genindlæse siden.