e-copedia hjælpecenter
Skift sprog i Visma Connect og e-conomic
Lær, hvordan du ændrer sprog på din bruger i Visma Connect og e-conomic, og få styr på, hvordan sprogvalget påvirker dine rapporter.
Oversigt over sprogindstillinger i e-conomic og Visma Connect
Denne information vejleder dig til, hvordan du ændrer dit sprog på din bruger.
Du kan ændre dit sprog i e-conomic til at være dansk, engelsk, norsk eller svensk.
Du kan ændre selve sproget på din Visma Connect bruger til at være dansk, engelsk, lettisk, hollandsk, norsk, finsk eller svensk.
Vær opmærksom på, at ved valg af sprogene lettisk, hollandsk eller finsk, så vil selve Visma Connect være det valgte sprog, mens e-conomic automatisk vil være engelsk.
Procedure for ændring af brugerens sprog i Visma Connect
Følg disse trin for at ændre sproget på din Visma Connect bruger, hvilket påvirker visningen i e-conomic:
Tryk på det orange tandhjul i e-conomic og vælg "Mine indstillinger".
Tryk på blyantikonet "Redigér" ud for din bruger
Tryk på knappen "Åbn Visma Connect".
Tryk på blyantikonet til højre for sektionen "Konto"
Viser blyantikonet i kontosektionen i Visma Connect – bruges til at redigere kontooplysninger, såsom sprog. Tryk på feltet ud for "Sprog" og vælg det ønskede sprog
Viser Sprog-dropdown-menuen i Kontoindstillinger – bruges til at ændre sproget på brugeren. Tryk på "Gem" for at gemme ændringen.
Sprogvalgets konsekvenser for rapportering i e-conomic
For at lave en rapport på engelsk i e-conomic skal sproget for din bruger være sat til engelsk via Visma Connect-proceduren.
Når sproget er ændret til engelsk, vil selve rapportens overskrifter være på engelsk.
Kontonavne og lignende i rapporten vil stadig være på det sprog, de er oprettet med i e-conomic aftalen, uanset brugerens valgte sprog.
Bemærk: Hvis sproget ikke er ændret efter denne procedure, skal du logge ud og ind igen af e-conomic for at opdatere indstillingen.