Hvad gør jeg, hvis den integration jeg ønsker, ikke findes?
Hvis du ønsker at integrere med et system, som ikke har en integrationsløsning, er det muligt selv at lave denne.
API står for Application Programming Interface og er et gratis tillægsmodul i e-conomic, som gør det muligt for andre systemer at udveksle data med e-conomic.
Hvis du skal integrere dit system med e-conomic via API’et, kan du udvikle et program som benytter API’et i integrationen mellem denne og e-conomic. Man må derfor have erfaring med teknisk udvikling, og alternativt have tilgang til udviklingsressourcer.
Hvad skal til for at integrere andre systemer med e-conomic?
Programmeringssproget er ikke afgørende, da e-conomic bruger åbne webbaserede standarder (SOAP) i forhold til kommunikationen.
Du kan tilmelde API’et gratis, hvis du er kunde hos e-conomic.
Hvad gør jeg hvis har interne udviklingsressourcer?
Har du interne udviklingsressourcer, er der god mulighed for, at du selv kan bygge integrationen mellem dit system og e-conomic, eftersom API-metoden er så standardiseret som den er.
Lad dine udviklere tage et kig på den hjælp og den dokumentation som er tilgængelig.
Hvordan finder jeg/mine udviklere dokumentation om e-conomics API?
e-conomic’s API er komplet dokumenteret, og ligger tilgængeligt på vores website. API’et er skrevet i .NET, og netop derfor findes der en ekstra
udviklerpakke for .NET-udviklere, men API’et kan også benyttes fra PHP, Java og andre udviklingssprog, da det er eksponeret gennem SOAP interface.
Du kan også se vores
API vejledning til .NET i pdf.
Hvordan kan jeg/mine udviklere få hjælp og support til e-conomics API modul?
Har du et konkret spørgsmål eller problem - for eksempel hvorfor din kode ikke fungerer, eller hvis API’et ikke svarer som forventet, kan du sende en supportmail til vores API-support til
api@e-conomic.com . Vores udviklere vil besvare dine spørgsmål inden for 1-2 arbejdsdage.
Det er også muligt at tage del i andres erfaringer med e-conomics API, og videregive egne erfaringer. Tag et kig i vores
API Forum.
Her kan du spørge andre udviklere, som arbejder med e-conomics API modul, om de har et løsningsforslag til din udfordring, eller kan give dig tips til valg af en anden løsning.
Hvad gør jeg hvis jeg ikke har interne udviklingsressourcer?
Hvis du ikke har egne udviklingsressourcer kan du købe nogle hos en IT-tjenesteleverandør. Der findes mange alternative selskaber at vælge imellem, som har kompetence inden for webbaserede API’er.
Et godt tip er, at du kontakter flere leverandører og sammenligner løsningsforslag og betingelser.
Hvilke krav stiller e-conomic til en samarbejdspartner?
For at komme med på listen over anbefalede samarbejdspartnere, skal firmaet have udviklet mindst én integration til e-conomic. Integrationen skal være gennemgået af e-conomic, og være i drift i mindst ét selskab.
Dette gør vi for at sikre, at de firmaer vi anbefaler, har bevist, at de mestrer e-conomics API. Er du i tvivl, så kontakt os.
Findes der andre med samme behov som mig?
Hvis du tror, der findes andre med samme behov for integration som dig, forsøg da at få kontakt til dem gennem vores
API Forum. Her finder du en sektion, hvor virksomheder og partnere kan finde frem til løsninger.
Det samme gælder, hvis du er udvikler og har en god idé, som du tror andre kan have gavn af.
Hvad gør jeg, hvis integrationen ikke virker som den skal?