Betalingslink
Betalingslink - nem og hurtig betaling
Med Betalingslink gør du det nemmere for kunderne at betale dine fakturaer. Det betyder ikke alene, at kundeoplevelsen bliver bedre, men også at du kan regne med hurtigere betaling.
OPTIMÈR KUNDEOPLEVELSEN OG FÅ HURTIGERE BETALING
En fordel for både dig og dine kunder
De fleste af os har vænnet os til, at det kun kræver få klik at gennemføre en handel online. Med Betalingslink kan du tilbyde dine kunder samme bekvemmelighed, når de modtager en faktura fra dig. Kunden kan nemlig betale med kort eller MobilePay direkte via et link i den mail, som din faktura er vedhæftet i. Udover, at dine kunder får en bedre betalingsoplevelse, vil der være større sandsynlighed for, at de betaler med det samme frem for at udskyde - og muligvis glemme det. Når kunderne betaler via Betalingslink, slipper du også for manuelt at håndtere kundeindbetalinger, fordi de automatisk oprettes i e-conomic.
betalingslink som funktion
Sådan fungerer Betalingslink
Med Betalingslink som en del af din e-conomic-aftale, har du mulighed for at tilføje et link til betaling på hver enkelt faktura, du opretter i programmet. Her kan du vælge, hvorvidt din kunde skal kunne betale med betalingskort, MobilePay eller begge dele. Når din kunde modtager en mail med din faktura, kan de så betale direkte via betalingslinket i mailen.
Du kan bruge Betalingslink lige så snart, du har tilføjet funktionen til din e-conomic-aftale. Dine penge bliver dog først udbetalt, når du er godkendt af pensopay, der udbyder funktionen.
INTRODUKTION TIL BETALINGSLINK
Betalingslink trin-for-trin
Få et indblik i, hvordan Betalingslink fungerer. Fra du opretter fakturaen i e-conomic til din kunde modtager fakturamailen i deres indbakke og betaler.
Opret faktura og tilvælg Betalingslink
Når du opretter din faktura, kan du tilvælge Betalingslink som en betalingsmulighed for din kunde. Her vælger du også om kunden blot skal kunne betale med betalingskort, MobilePay eller begge dele.
Kunden modtager faktura og betalingslink
Din kunde modtager en mail med din faktura, og et link til betaling. Herefter vælger kunden sin foretrukne betalingsmetode og klikker på linket.
Kunden gennemfører transaktionen via linket
Når kunden har klikket på linket med deres foretrukne betalingsmetode, præsenteres de for et vindue, hvor de kan indtaste deres betalingsoplysninger og gennemføre transaktionen.
priser
Hvad koster Betalingslink?
Når din kunde har betalt en faktura via Betalingslink går betalingen gennem pensopay, der tager et mindre gebyr per transaktion. Få et overblik over, hvad det koster dig at anvende Betalingslink her:
Kort betalingsgebyrer:
1,50% + DKK 2,50 pr. transaktion i DK og EU med private kort
3,00% + DKK 2,50 pr. transaktion uden for EU med private kort
2,75% + DKK 2,50 pr. transaktion i DK og EU med business kort
3,15% + DKK 2,50 pr. transaktion uden for EU med business kort.
MobilePay betalingsgebyrer:
1,50% + DKK 3,50 pr. transaktion i DK og EU med private kort
3,00% + DKK 3,50 pr. transaktion uden for EU med private kort
2,75% + DKK 3,50 pr. transaktion i DK og EU med business kort
3,15% + DKK 3,50 pr. transaktion uden for EU med business kort.
Herudover skal der tegnes abonnement på 49 kr. om måneden til MobilePay.
Tilføj betalingslink til din aftale
Kom godt i gang med Betalingslink
Vil du tilbyde dine kunder en nemmere betalingsløsning?
Vi hjælper dig med at komme i gang med Betalingslink.
MØD VORES PARTNER
Hvem er pensopay?
Betalingslink udbydes i samarbejde med pensopay, som er Danmarks førende leverandør inden for online betalingsløsninger og en del af Visma. Vi har valgt at samarbejde med pensopay, fordi de leverer en løsning, der stiller høje krav til kvalitet, sikkerhed og support, hvilket har resulteret i en utrolig høj kundetilfredshed.