IBAN-nummer – hvad er et IBAN-nummer?
IBAN-nummer
IBAN står for International Bank Account Number. IBAN-nummeret bruges til internationale betalinger og svarer til det danske kontonummer
SEO Specialist
Som SEO-specialist i e-conomic arbejder jeg målrettet med at gøre vores løsninger synlige for de virksomheder, der har mest brug for dem. Med en baggrund i digital marketing og stor erfaring inden for søgemaskineoptimering hjælper jeg vores team med at sikre, at både små og mellemstore virksomheder finder den rette økonomisoftware — præcis når de har brug for det. Jeg brænder for at forstå brugernes søgeadfærd og omsætte data til strategier, der skaber målbar værdi. Mit arbejde spænder bredt: fra teknisk SEO og indholdsstrategi til konverteringsoptimering og analyse af søgetrends. Senest har jeg haft fokus på, hvordan vi med intelligent brug af AI og strukturerede data kan fremtidssikre vores digitale tilstedeværelse og skabe endnu bedre brugeroplevelser. Når jeg ikke dykker ned i crawl-logs og SERP-analyser, arbejder jeg sammen med vores indholds- og performance-teams for at sikre, at alt spiller sammen — både teknisk, strategisk og kreativt.Tip
Skal du betale udenlandske kreditorer via e-conomic, så skal IBAN-nummeret være indtastet i systemet. Lær, hvordan du opsætter dine konti i vores e-copedia.
Dit IBAN-nummer er det internationale kontonummer, som udenlandske banker skal bruge for at identificere din bankkonto. Alle danske bankkonti har ud over det almindelige reg.nr. og kontonummer et IBAN-nummer.
Hvorfor bruger man IBAN-nummer?
IBAN-nummeret er på 18 cifre og starter i Danmark altid med DK. Standarden for IBAN-nummeret blev oprindeligt udarbejdet af Den Europæiske Komité for Banktransaktionsstandarder (ECBS) for at lette den automatiske behandling af internationale betalinger.
IBAN-nummeret er opbygget af:
- 2 bogstaver, som karakteriserer landet, hvor kontoen er udstedt
- 2 tal, som beregnes automatisk, og som sikrer, at IBAN-nummeret er korrekt
- Højst 30 tal og bogstaver, som i Danmark består af kontoens reg.nr. og kontonummer
Sammen med IBAN-nummeret skal du også bruge en BIC-kode (Bank Identifier Code). BIC-koden er bankens identifikationsnummer.
Hvem udsteder et IBAN-nummer?
Det er din bank, der giver dig det IBAN-nummer, der svarer til din bankkonto, og nummeret vil typisk stå på dit kontoudtog. Et IBAN-nummer er ikke et nyt kontonummer, men udelukkende et internationalt identifikationsnummer.
IBAN-nummeret benyttes inden for EU og i andre vestlige lande som Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz.
Indførelsen af IBAN-nummeret betyder, at du slipper for gebyrer for manuel behandling af betalinger.
Det er en god idé at skrive IBAN-nummeret i bunden af dine fakturaer sammen med reg.nr. og kontonummer.