Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Insourcing – hvad er insourcing

Insourcing betyder, at en virksomhed selv begynder at stå for en aktivitet, som eksterne leverandører tidligere har stået for

e-conomic regnskabsprogram kan bruges, hvad end din virksomhed har out- eller insourcet bogføringsfunktionen. Gør din revisor til administrator eller klar bogføringen selv.

Insourcing er den mindre kendte modsætning af outsourcing. Rigtig mange virksomheder har eksempelvis outsourcet dele af deres produktion for at opnå fordele, såsom lavere omkostninger eller højere kvalitet.

Flere virksomheder er dog begyndt at tænke omvendt, da det at insource en aktivitet også kan have sine fordele.

Overvejelser omkring insourcing

Når en virksomhed skal overveje, om det er en god idé at insource en aktivitet, kan det være en hjælp at stille disse tre spørgsmål:

  1. Hvad er usikkerheden omkring at få lavet varen? Hvis usikkerheden er høj, kan det være en fordel at insource aktiviteten.
  2. Hvor ofte skal varen bruges? Hvis det er en vare, der skal bruges igen og igen kan det muligvis svare sig at sætte en egen produktion op.
  3. Hvor svært er det at fremstille varen? Hvis varen er let at fremstille, behøver man måske ikke at betale sig fra, at en ekstern virksomhed producerer den.

Mange fordele ved insourcing

Insourcing giver virksomheden bedre mulighed for at sikre kvaliteten i produktet. Ledelsen vil have meget bedre styring og bedre kontrol med produktionen. Nogle af de væsentligste faktorer, der sikrer kvalitet i slutproduktet, når en virksomhed insourcer er:

  • Stabil produktion: Givet at en virksomhed har produktion i udlandet, i lande som Kina og Indien, så kan insourcing have en rigtig god indflydelse på stabiliteten i virksomhedens produktion.

    Insourcer man sin produktion, så denne ligger tæt på markedet, så sikrer det virksomheden en langt bedre kontrol gennem hele produktionen. Derudover giver en produktion tæt på markedet en kortere reaktionstid, hvis der sker en ændring på markedet, der gør at virksomheden må ændre på sit produkt.

    Samtidig kan der opstå problemer med eksempelvis dårlig infrastruktur i lande som Kina og Indien, hvilket vil være mere usandsynligt i et land som Danmark.
     
  • Arbejdsmarkedets organisering: Den danske arbejdsmarkedsmodel giver også insourcing en stor fordel. Den danske model bygger grundlæggende på, at det er nemt at afskedige medarbejdere, når der ikke er arbejde nok.

    Dette giver en virksomhed større frihed, og det gør at virksomheder er mere villige til at ansætte i gode tider. I andre lande er det langt sværere at skille sig af med medarbejdere, når der ikke er noget arbejde.

Hvornår er insourcing en god idé?

Der findes fordele og ulemper ved insourcing. Hvis en virksomhed insourcer en aktivitet, kan man opleve en bedre styring af aktiviteten, men man kan samtidig opleve større omkostninger.

Det er op til virksomheden selv i en given situation at veje fordele kontra ulemper, men generelt set findes der en god hovedregel, som man kan have i baghovedet: En virksomhed bør holde sig til at insource aktiviteter, hvori den har sine kernekompetencer.

Derudover, er det vigtigt at man har undersøgt mulighederne grundigt, så man har de bedste forudsætninger for at træffe den rigtige beslutning. De produktionsmidler, en virksomhed skal investere i for selv at starte en produktion, kan nemlig være meget dyre og svære at komme af med igen.

Gratis website med e-conomic


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis