e-copedia hjælpecenter
Hvad betyder de forskellige sammenligningsgrundlag i den periodeopdelte saldobalance?
Lær hvad de forskellige sammenligningsgrundlag i den periodeopdelte saldobalance betyder, og hvordan du bruger dem til at analysere din økonomi.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Når du trækker en rapport som den periodeopdelte saldobalance, kan du vælge mellem flere sammenligningsgrundlag. Her er, hvad de betyder:
Tidligere periode: sammenligner den valgte tidsramme med de foregående perioder (f.eks. de forrige måneder eller kvartaler). Du kan vælge at se mellem 2 og 12 perioder bagud. Det er genialt, hvis du vil se tallene for et helt år fordelt ud på de enkelte måneder — for eksempel som forberedelse til at lægge et budget.
År til dato (ÅTD): sammenligner den valgte periode med de akkumulerede tal helt fra regnskabsårets start og frem til datoen. Det giver en forståelse for, hvordan økonomien har udviklet sig samlet set i løbet af året.
Forrige år: viser, hvordan din nuværende saldo ser ud i forhold til præcis det samme tidspunkt året før. Det er en stærk funktion til at spotte tendenser og variationer. Også her kan du vælge at sammenligne med op til 12 tidligere perioder (år).
Samme periode året før + ÅTD: den helt store analysepakke. Den kombinerer to ting: den sammenligner den nuværende periode med den samme periode året før, og samtidig viser den År til dato-tallene. Det er perfekt til at vurdere virksomhedens præstation og spotte sæsonudsving. Bemærk: når du bruger denne, vil du opleve, at primoposteringen ikke vises under selve overskriften "Perioden". Det er helt bevidst sat sådan op i e-conomic, da en primosaldo er et startpunkt og ikke en reel aktivitet i den valgte periode.
Primosaldo: holder den valgte periodes tal op imod regnskabsårets allerførste saldo (åbningsbalancen). Det viser kort fortalt, hvor meget tallene har rykket sig fra årets start.
Budget-sammenligning: holder de faktiske, bogførte tal op imod det budget, du selv har indtastet for samme periode. Rapporten viser hurtigt, om der er en positiv eller negativ afvigelse (+/-) i forhold til det forventede. Husk altid at driftskonti skal skrives med minus foran, for at det vises rigtigt.
Se også: Periodeopdelt Saldobalance og Visning af Budgetrapporter.