- Start her: fire hurtige spørgsmål
- Brug din telefon
- Log ind med adgangskode
- Din gamle computer er væk
- Du brugte Chrome og var logget ind med en Google-konto
- Du brugte Edge og var logget ind med en personlig Microsoft-konto
- Du brugte en Mac, iPhone eller iPad
- Du brugte en adgangskodeadministrator (1Password, Bitwarden m.fl.)
- Nøglen lå på din Windows-enhed, eller du er ikke sikker
- Brug din nødadgangskode
- Når intet af det virker
- Når du er inde igen
e-copedia hjælpecenter
Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet min adgangsnøgle (passkey) eller den computer, den lå på?
Få svar på, hvordan du kommer ind i e-conomic igen, hvis din adgangsnøgle (passkey) ikke virker eller er væk, og se hvordan du bruger din telefon, din adgangskode eller din konto hos Google, Microsoft eller Apple til at komme ind.
Hvis du trykker Log ind med adgangsnøgle og får beskeden "Ingen tilgængelige adgangsnøgler. Der er ingen adgangskoder for connect.visma.com på denne enhed", skyldes det, at din adgangsnøgle ligger et sted, den computer og browser, du sidder ved, ikke kan nå. Din adgangsnøgle er ikke forsvundet fra din e-conomic-konto. Beskeden kommer fra din browser, ikke fra e-conomic.
[indsæt: 23-ingen-tilgaengelige-adgangsnoegler.png] Viser Chromes besked Ingen tilgængelige adgangsnøgler - bruges til at genkende situationen, hvor nøglen ikke er på den computer, du sidder ved.
Gå afsnittene herunder igennem i rækkefølge. De første er de nemmeste og løser det for de fleste. Du behøver ikke vide, hvor din adgangsnøgle blev gemt, for at komme i gang.
Start her: fire hurtige spørgsmål
Sidder du i et privat vindue eller en gæsteprofil? I et privat vindue (inkognito) er du ikke logget ind i Chrome, så nøgler gemt i din Google-konto kan ikke bruges. I en gæsteprofil er knappen Log ind med adgangsnøgle slet ikke der. Åbn et almindeligt vindue, og prøv igen.
Sidder du ved en anden computer end den, du plejer at logge ind fra? Har du adgang til din sædvanlige computer, så brug den. Adgangsnøglen ligger sandsynligvis stadig der. Er den gamle computer væk, så gå til afsnittet "Din gamle computer er væk".
Bruger du en anden browser, end du plejer? En adgangsnøgle, der blev gemt af Chrome i din Google-konto, kan ikke ses fra Edge, og omvendt. Åbn den browser, du oprettede adgangsnøglen i, og prøv igen.
Er du logget ind i browseren, som du plejer? Ligger adgangsnøglen i Google Adgangskodeadministrator, skal du være logget ind i Chrome med den samme Google-konto. Tjek profilikonet øverst til højre i Chrome. Det samme gælder Edge og din Microsoft-konto.
Hvis ingen af de fire løser det, så fortsæt herunder.
Brug din telefon
Har du en adgangsnøgle på din telefon, kan du logge ind fra enhver computer med den. Det kræver, at du har oprettet en adgangsnøgle på telefonen på forhånd. Har du ikke det, får du beskeden "Ingen tilgængelige adgangsnøgler", og så skal du bruge en af de andre veje herunder.
Sådan gør du:
Gå til e-conomic.dk, og tryk på Log ind.
Tast din mail.
Tryk på Log ind med adgangsnøgle.
Vælg iPhone-, iPad- eller Android-enhed i vinduet Windows Sikkerhed (eller det tilsvarende vindue på Mac). [indsæt: 21-vaelg-adgangsnoegle-telefon.png] Viser Windows Sikkerhed med valget iPhone-, iPad- eller Android-enhed ved login - bruges til at logge ind med adgangsnøglen på telefonen.
Scan QR-koden på skærmen med telefonens kamera. Telefonen skal have Bluetooth slået til og være tæt på computeren. Computeren skal også have Bluetooth. Det har de fleste bærbare, men ikke alle stationære. [indsæt: 22-qr-login-telefon.png] Viser QR-koden til telefonen ved login - bruges til at godkende login fra telefonen.
Godkend på telefonen med ansigt, fingeraftryk eller pinkode.
Du er nu logget ind. Gå til afsnittet "Når du er inde igen".
Log ind med adgangskode
Har du en adgangskode og ikke slået Adgangskodefri til, kan du logge ind med adgangskode og totrinsbekræftelse, præcis som før du fik en adgangsnøgle.
Sådan gør du:
Gå til e-conomic.dk, og tryk på Log ind.
Tast din mail.
Ser du kun en stor knap Log ind med adgangsnøgle, så tryk på Eller log ind på en anden måde under den. Så kommer adgangskodefeltet frem. [indsæt: 18-login-passkey-tilstand.png] Viser loginsiden med knappen Log ind med adgangsnøgle og linket Eller log ind på en anden måde - bruges til at skifte til adgangskode.
Indtast din adgangskode, og tryk på Log ind.
Kan du ikke huske adgangskoden, så tryk på Har du glemt din adgangskode? og følg vejledningen i den mail, du får. Det virker også, hvis du aldrig har haft en adgangskode, fordi du oprettede din bruger med adgangsnøgle. Så får du en adgangskode nu og bliver bedt om at sætte totrinsbekræftelse op bagefter.
Bekræft med din authenticator-app.
Har du ikke appen, så tryk på Prøv en anden måde og vælg sms, hvis du har sat dit telefonnummer op.
Du er nu logget ind. Gå til afsnittet "Når du er inde igen".
Har du slået Adgangskodefri til, er din adgangskode deaktiveret, og du kan ikke bruge Har du glemt din adgangskode?. Har du heller ikke en adgangsnøgle på en anden enhed eller din telefon, skal du kontakte support via chat eller telefon. Hav dit MitID klar. Vi bekræfter, hvem du er, med MitID og slår Adgangskodefri fra på din konto, og derefter kan du oprette en adgangskode med Har du glemt din adgangskode? og logge ind.
Din gamle computer er væk
Er din gamle computer stjålet, gået i stykker eller geninstalleret, afhænger det af, hvor adgangsnøglen lå, om du kan få den tilbage. Nøglens navn i Login og sikkerhed fortæller det, fx "Windows 10 · Google Password Manager", men det kan du først se, når du er inde. Indtil da: prøv afsnittene i rækkefølge, det tager et minut hver.
Du brugte Chrome og var logget ind med en Google-konto
Så ligger adgangsnøglen i Google Adgangskodeadministrator og følger med din Google-konto.
Sådan gør du:
Åbn Chrome på den nye computer.
Tryk på profilikonet øverst til højre, og log ind med den samme Google-konto.
Gå til e-conomic.dk, og tast din mail.
Tryk på Log ind med adgangsnøgle.
Chrome beder dig bekræfte med din pinkode til Google Adgangskodeadministrator. Har du en Android-telefon, der stadig er logget ind på kontoen, kan du i stedet godkende med telefonens skærmlås. [indsæt: MANGLER, Chromes dialog der beder om pinkode til Google Adgangskodeadministrator på en ny computer] Viser Chromes dialog med pinkode til Google Adgangskodeadministrator - bruges til at få dine adgangsnøgler over på en ny computer.
Kan du hverken huske pinkoden eller godkende fra en anden enhed, kan Google nulstille pinkoden, men så kan de gemte adgangsnøgler ikke læses længere. Brug i stedet en af de andre veje i denne guide.
Du brugte Edge og var logget ind med en personlig Microsoft-konto
Så ligger adgangsnøglen i Microsoft-adgangskodestyring og følger med din Microsoft-konto til andre Windows-computere.
Sådan gør du:
Åbn Edge på den nye computer.
Log ind i Edge med den samme Microsoft-konto.
Gå til e-conomic.dk, og tast din mail.
Tryk på Log ind med adgangsnøgle.
Bekræft med din pinkode til Microsoft Password Manager. [indsæt: MANGLER, Microsoft Password Managers pinkode-dialog på en ny computer] Viser pinkode-dialogen fra Microsoft Password Manager - bruges til at få dine adgangsnøgler over på en ny computer.
Har du glemt pinkoden, kan den kun nulstilles fra en anden computer, der stadig er logget ind.
Du brugte en Mac, iPhone eller iPad
Så ligger adgangsnøglen i iCloud-nøgleringen og følger med dit Apple-id.
Sådan gør du:
Log ind på den nye Apple-enhed med dit Apple-id.
Sørg for, at iCloud-nøglering er slået til under iCloud-indstillingerne.
Gå til e-conomic.dk, og tast din mail.
Tryk på Log ind med adgangsnøgle, og bekræft med Touch ID eller Face ID.
Sidder du ved en Windows-computer, så brug i stedet din iPhone via QR-kode, som beskrevet i afsnittet "Brug din telefon".
Du brugte en adgangskodeadministrator (1Password, Bitwarden m.fl.)
Sådan gør du:
Installér adgangskodeadministratoren på den nye computer.
Log ind med din hovedadgangskode (og din Secret Key, hvis det er 1Password).
Gå til e-conomic.dk, tast din mail, og tryk på Log ind med adgangsnøgle. Adgangskodeadministratoren tilbyder nu nøglen.
Nøglen lå på din Windows-enhed, eller du er ikke sikker
Så lå adgangsnøglen kun i den gamle computers sikkerhedschip og kan ikke hentes tilbage. Det er ikke farligt. Ingen kan bruge den uden din pinkode eller dit ansigt, og du sletter den bare fra din konto, når du er inde igen. Brug en af de andre veje: din telefon, din adgangskode og totrinsbekræftelse, eller din nødadgangskode.
Brug din nødadgangskode
Har du gemt din nødadgangskode, da du satte totrinsbekræftelse op, kan du bruge den nu.
Sådan gør du:
Gå til e-conomic.dk, og tryk på Log ind.
Tast din mail og din adgangskode.
Når du bliver bedt om at bekræfte dit login, så tryk på Prøv en anden måde.
Tryk på Brug engangskode til nødsituation.
Indtast koden.
Følg vejledningen på skærmen for at sætte totrinsbekræftelse op igen.
Gem den nye nødadgangskode, der bliver vist. Den gamle virker ikke længere.
Når intet af det virker
Har du hverken en enhed med din adgangsnøgle, din authenticator-app, et telefonnummer sat op til sms eller din nødadgangskode, er du velkommen til at kontakte support via chat eller telefon. Hav dit MitID klar. Vi bekræfter, hvem du er, med MitID, og giver dig derefter en vej ind igen: en ny nødadgangskode, hvis du har en adgangskode, eller vi slår Adgangskodefri fra, så du kan oprette en adgangskode med Har du glemt din adgangskode?. Derefter kan du sætte dine loginmetoder op igen.
Når du er inde igen
Brug fem minutter på at rydde op, så du ikke står i samme situation igen.
Sådan gør du:
Tryk på det orange tandhjul, og vælg Mine indstillinger.
Tryk på Redigér ud for dit navn.
Tryk på Åben Visma Connect.
Vælg Login og sikkerhed, og find afsnittet Adgangsnøgler.
Slet adgangsnøgler, der hørte til en computer, du ikke har længere: tryk på de tre prikker ud for nøglen, og vælg Slet. Kig på navnet og datoen for sidste brug, hvis du er i tvivl om hvilken.
Tryk på Tilføj adgangsnøgle, og opret en ny på den computer, du sidder ved nu.
Har du ikke en adgangsnøgle på din telefon, så tilføj en nu: tryk på Tilføj adgangsnøgle igen.
Vælg Sikkerhedsnøgle, og tryk på Fortsæt.
Vælg iPhone-, iPad- eller Android-enhed, og scan QR-koden med telefonen. Det er den nøgle, der redder dig næste gang.
Tjek, at du har en adgangskode med totrinsbekræftelse ved siden af, og at dit telefonnummer står under Tekstbesked (SMS). Hvordan du sætter det op, står i [link: Sådan sætter du dit login op som ny bruger i e-conomic].
Bemærk, at Visma Connect beder dig logge ind igen, hvis der går mere end fem minutter, fra du åbner kontoindstillingerne, til du foretager ændringer. Det er for din sikkerheds skyld, og du logger bare ind igen på samme måde som før.
Se også vores guide: [link: Hvad er en adgangsnøgle (passkey), og hvor gemmes den?]