e-copedia hjælpecenter

Hvilke primoposteringer findes der, og hvornår oprettes de?

Lær, hvilke typer primoposteringer der findes i e-conomic, og hvordan de oprettes manuelt ved opstart eller automatisk ved årsafslutning.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Authored by August Juul
E-copedia Master
Et portrætbillede af en mand
August Juul

E-copedia Master

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.

 

Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.

En primopostering (også kendt som åbningsbalance) er den allerførste postering i et regnskabsår. I e-conomic arbejder vi overordnet med primoposteringer i to situationer: når du starter i systemet, og når du afslutter et regnskabsår.

1. Ved systemskifte / opstart (manuelle primoposteringer). Når du skifter til e-conomic fra et andet regnskabsprogram, findes der ikke automatisk tal i systemet. Her skal primoposteringerne oprettes manuelt. Du indtaster saldobalancen fra dit tidligere system som posteringer i kassekladden — altså beløbet ind, mens feltet Modkonto lades tomt. Alle posteringer skal have samme bilagsnummer, og til sidst skal balancen gå i nul.

Der er to måder at gøre det på:

  1. Ultimo-metoden: indtast tallene på den sidste dag i det gamle regnskabsår, og afslut derefter året. Så danner e-conomic primoposteringerne i det nye år.

  2. Primo-metoden: start direkte på den første dag i det nye regnskabsår, og indtast åbningsbalancens statuskonti.

Husk: momskonti kræver særlig opmærksomhed. Ofte skal momskoder fjernes fra posteringerne i denne proces, da momsen bogføres direkte.

2. Fordeling af debitor- og kreditorsaldi (specifikke manuelle primoposteringer). Når åbningsbalancen er tastet ind, står kundernes og leverandørernes samlede gæld ofte som ét stort beløb på en samlekonto. For at du kan se, hvem der skylder hvad, skal denne primopostering brydes ned. Du går i kassekladden, vælger typen Manuel kundefaktura (eller Lev.faktura for kreditorer) og taster saldoen ind pr. kunde/leverandør — igen uden modkonto. Til sidst lukkes posteringen mod samlekontoen (husk at fjerne fluebenet i "Tillad ikke direkte postering under kontoplan" først).

3. Ved årsafslutning (automatiske primoposteringer). Når du har kørt dit første fulde år i e-conomic, skal du aldrig mere tænke på at oprette primoposteringer manuelt — det klarer systemet fremover selv. Når du går til Alle indstillinger > Regnskab > Regnskabsår og klikker Afslut, gør systemet to ting: det låser året for ændringer, og det tømmer alle driftskonti (årets resultat flyttes til årsafslutningskontoen i balancen). Herefter trækkes balancen automatisk med over i det nye regnskabsår som de nye primoposteringer.

Dertil kan der være to typer af primoposteringer:

  1. Overført primopostering er, hvis du har valgt, at denne primopostering skal oprettes fra en anden konto. Lad os sige, det er en kassebeholdning, du sætter i banken én gang om året, når regnskabet skal afsluttes — så går du ind på konto 5820 og sætter 5821 ind der. Så bliver der oprettet en primopostering på konto 5820, som hedder "Overført primopostering", fordi den kommer fra en anden konto end den, man kigger på.

  2. Primopostering er kontoens egen ultimosaldo, der bliver overført til året efter og derfor hedder primopostering.

Særligt: hvis du bruger tillægsmodulet Dimension, kan primoposteringerne automatisk fordeles ud pr. afdeling eller bevare antallet af enheder, når de automatisk genereres.

Se også: Oprettelse af Primo- og Ultimoposteringer ved Systemskifte og Årsafslutningsprocesser.

Var denne artikel nyttig?