e-copedia

Importér posteringer

Vejledning
Har du brug for at indlæse mange posteringer i e-conomic, fx ved skift fra andet regnskabsprogram, kan dette gøres ved at importere en CSV-fil til din kassekladde.
  • Din CSV-fil må ikke fylde mere end 5 MB. Er din fil større end 5 MB kan den ikke indlæses. Overvej at dele filen i mindre dele.
  • Vil du importere kunde- eller leverandørposteringer, skal filen redigeres inden import. Se afsnittet “Import af kunde- og leverandørposteringer” længere nede i denne guide. Kunderne eller leverandørerne sættes op i e-conomic på forhånd.

Sådan indlæser du dine posteringer

  1. Klik på fanen "Regnskab".
  2. I menuen til venstre klikker du på "Kassekladder" og vælger den kassekladde du vil arbejde i.
  3. Klik på "Importér posteringer".
  4. Klik på "Vælg fil"
  5. Vælg den CSV-fil, der skal indlæses, og klik på "Indlæs fil".
  6. Match kolonnerne fra kildefil med indlæsning
  7. Afslut med at klikke på "Importer data" i dialogboksen.

Hvis du er i tvivl om hvad de forskellige kolonner skal indeholde, kan du læse mere i guiden Om kolonnerne ved import af posteringer

Import af kunde- og leverandørposteringer

Skal du importere posteringer med typen Kundeindbetaling, Manuel kundefaktura eller Leverandørfaktura/betaling, er du nødt til at ændre i din fil, for at importen kan lade sig gøre. 

Det skyldes kort sagt, at e-conomic ikke selv kan skelne mellem kontonumre og leverandør/kundenumre, så det må vi hjælpe med via posteringstypen. 

Lad os for eksemplets skyld se på en Leverandørfaktura. 

I filen vil du se tre linjer (tre posteringsben) med samme bilagsnummer, alle er Posteringstypen “Leverandørfaktura”. 

- Første linje rammer samlekonto for kreditorer

- Anden linje rammer en momskonto

- Tredje linje rammer en udgiftskonto 

Lavede du importen nu, ville du ramme kreditorsamlekontoen og ikke den specifikke leverandør. Dertil ville importen fejle, da det udelukkende er posteringstypen Finansbilag, som kan matches med et kontonummer fra kontoplanen. Filen skal ændres en smule. 

Sådan gør du

  1. Erstat Posteringstypen Leverandørfaktura med Finansbilag på de linjer, som ikke har et leverandørnummer i kolonnen “LeverandørNr” - altså alle med kreditorsamlekontoen i kolonnen KontoNr
  2. Erstat kreditorsamlekontoen i kolonnen “KontoNr” med leverandørnummeret, fra kolonnen “LeverandørNr.”
  3. Tilbage har du tre linjer, to med Typen Finansbilag og konti fra kontoplanen, og en med Typen Leverandørfaktura og et specifikt leverandørnummer.
Tip:
Har du mange linjer i din import, kan du via filtrering i filen nemt masseopdatere den.

1: Frasorter alle linjer, som har kreditorsamlekontoen i kolonnen KontoNr.

2: Skift posteringstypen på de viste linjer, fra Leverandørfaktura til Finansbilag

3: Frasorter nu i stedet alle linjer, som ikke har kreditorsamlekontoen i kolonnen KontoNr.

4: Erstat kreditorsamlekontoen i kolonnen KontoNr, med det specifikke leverandørnummer fra kolonnen LeverandørNr.

5: Få igen vist alle linjer og gem filen, som nu er klar til import.
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer