e-copedia
Kom godt i gang med Smart Pay
Smart Pay fungerer som en integreret del af e-conomic via vores samarbejdspartner November First. Alt du skal bruge for at kunne opsætte Smart Pay, er dit pas/MitID, og sundhedskort.
For at komme i gang med Smart Pay, skal du igennem 3 trin.
- Start opsætningen af Smart Pay via regnskabsfanen i din aftale.
- Gennemgå opsætning af dine informationer, og afvent godkendelse fra November First.
- Underskriv en Overførselsaftale hos Mastercard og afvent herefter endelig godkendelse.
OBS: Hvis du ikke selv er virksomhedens ejer og/eller tegningsberettigede, vil det være muligt at sende en invitation til disse personer, så de nemt kan godkende eller uploade relevant information.
Hvis du har flere spørgsmål til vedr. November First anbefaler vi at kigge på deres videnscenter.
Opsæt Smart Pay
- Gå til Regnskabsfanen og tryk på "Smart Pay" under "Bank" i menuen til venstre.
- Tryk på "Start opsætningen af Smart Pay", og tryk bagefter på “Acceptér og fortsæt".
- Vælg den "Prisplan" der passer til dine behov.
- Bekræft dine virksomhedsinformationer eller tryk på teksten "Opdater stamoplysninger", hvis nødvendigt.
- Udfyld dine personlige oplysninger.
- Indtast dine betalingsindstillinger, og husk at tage stilling til hvilken kassekladde, du ønsker dine posteringer skal lande i.
- Din forbindelse er nu sat op og afventer godkendelse hos November First.
- Kan man ændre bankkontoen efterfølgende?
- Hvad gør jeg hvis jeg allerede har et November First konto?
- Hvad gør jeg hvis jeg har en udenlandsk bankkonto?

Bekræft og færdiggør oprettelsen
- Åbn e-mailen fra November First, som indeholder en verificeringskode og indtast den på verificeringssiden, som der linkes til i mailen.
- Tryk på næste, og lav en ny adgangskode til din bruger og bekræft adgangskoden.
- Bekræft eller rediger oplysningerne om først virksomhedens ejere og herefter ledelsen, som hentes fra Virk. Alle virksomhedsejere skal uploade/inviteres til at uploade dokumentation i form af pas og sundhedskort.
- Angiv, så retvisende som muligt, formål og omfang ift. hvordan kontoen skal benyttes.
- Accepter forretningsbetingelserne eller send en invitation til den/de tegningsberettigede, som skal underskrive. Er du i tvivl om virksomhedens tegningsregel, kan du klikke på linket til "virk.dk" i bunden af opsætningsvinduet (se eks. herunder).
- Gennemgå detaljerne og bekræft opsætningen. Bemærk, at der efterfølgende automatisk bliver oprettet en ansøgning om overførselsserviceaftale med Mastercard, som du skal underskrive før du kan fortsætte med opsætningen. Vi guider dig igennem dette i guiden
- Tryk på Fortsæt til tjekliste - du er næsten i mål.

Imens November First verificerer din konto, kan du fortsætte opsætningen i e-conomic og gå igennem tjeklisten nedenfor.
- Hvis du ikke selv skal godkende betalinger er det vigtigt, du vælger at gennemgå tjeklisten som Betalingsopretter, hvor du skal angive Betalingsgodkender og samtidig gøre dig selv til Betalingsopretter.
Skal du selv godkende betalinger, skal du gennemgå tjeklisten som Betalingsgodkender.
November First validerer brugerne ud fra tegningsreglerne. Oprettelsen kan ikke verificeres, før brugerrollerne er angivet korrekt.
Gennemgå tjeklisten - Betalingsopretter
- Tryk på "Se tjekliste" under Betalingsopretter.
- Tryk på "Inviter bruger" for at oprette en eller flere nye brugere. Du skal minimum oprette én bruger med rollen Administrator.
- Udfyld oplysningerne og tryk på Gem.
- Skal du oprette flere brugere, skal du igen trykke på Inviter bruger. Fortsæt, til alle er oprettede.
- Afslut ved at trykke på "Rediger din brugerrolle".
- Tryk på OK. Du vil herefter blive logget ud og er helt færdig med opsætningen i e-conomic.



Rolle
Det er muligt at oprette to typer af brugere - en alm. bruger og en administrator.
- En administrator kan både sende betalinger til godkendelse, men kan også godkende betalingerne.
- En alm. bruger kan udelukkende sende betalinger til godkendelse.
Opretteren af forbindelsen angives automatisk som Administrator under Brugere. Når der sendes betalinger til godkendelse, vil Smart Pay-administratoren på aftalen få en notifikation.
Gennemgå tjeklisten - Betalingsgodkender
- Tryk på "Se tjekliste" under Betalingsgodkender.
- Tryk på "Inviter bruger", for at oprette en eller flere nye brugere.
- Udfyld oplysningerne og tryk på Gem.
- Skal du oprette flere brugere, trykker du igen på Inviter bruger. Fortsæt, til alle er oprettede.


Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?