I denne artikel er samlet tips og typisk stillede spørgsmål til modulet Smart Pay.
Serie artikel omkring opsætning og brug af Smart Pay.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal jeg bruge for at komme i gang med Smart Pay?
For at komme i gang med at bruge Smart Pay skal du bruge:
Alle pas for virksomhedsejere med ejerskab over 25%
Godkendelse fra virksomhedens tegningsberettigede på oprettelse af Smart Pay
Godkendelse fra virksomhedens tegningsberettigede på oprettelse af aftale hos Mastercard Overførselsservice (tidligere Nets).
Når din konto er godkendt af vores partner November First samt af Mastercard Overførselsservice (tidligere Nets), kan dine leverandørfaktuaer sættes til betaling via Smart Pay i e-conomic. Det sker normalt inden for 48 timer.
Hvordan bogføres betalingerne i e-conomic, når de er gennemført i banken?
Når du bruger Smart Pay bliver betalingerne auotmatisk oprettet som kladdeposteringer, så snart de er gennemført. Og fordi vi kender valutakursen, vil posteringerne stemme fuldstændig overens med det beløb, som er blevet hævet i banken. Det betyder, at din revisor/bogholder nemmere kan afstemme din virksomheds regnskab.
Hvor lang tid tager det at komme i gang med Smart Pay?
Det tager ca. 20 minutter at gennemføre opsætningen af Smart Pay i e-conomic. Herefter skal din konto godkendes af vores partner November First samt af Mastercard Overførselsservice (tidligere Nets). Det sker normalt inden for 48 timer hverdage. Det er først når din konto er blevet godkendt, at modulet er aktiveret, og du kan du sætte leverandørfakturaer til betaling via Smart Pay.
Kan jeg samle flere betalinger til én leverandør eller skal jeg betale enkeltvis?
Ja, du kan nemt samle flere betalinger til én leverandør med Smart Pay.
Der er oprettet leverandørfaktura, men betalingen bliver ikke oprettet i Smart Pay?
Det første du kan prøve for at løse problemet, er på Smart Pay's hjemmeside, at udvide perioden du søger betalinger for, og sætte et hak i "Inkluder kassekladde", for at se om betalingen nu kommer frem.
Hvis du stadig oplever problemet, og betalingen stadig ligger i din kassekladde skal du kontrollere om posteringstypen er "Leverandørfaktura", og at du har valgt en betalingstype, som ikke er muligheden enten "Ingen" eller "Kun postering".
Hvis den er bogført skal du tilbageføre den, og bagefter oprette den igen, hvor du sikre dig at posterings- og betalingstypen er korrekte.
Kan man oprette en betaling i Smart Pay?
Nej, hvis en betaling skal fremgå i Smart Pay, skal den være forbundet med en leverandør faktura, som du laver i e-conomic.
Jeg får en fejlbesked i Smart Pay?
Ugyldig valuta: fra eller til valuta understøttes ikke.
Denne fejlbesked skuldes at du bruger en valuta på betalingen, som ikke understøttes i Smart Pay. Programmet understøtter de fleste brugte valutaer, men desværre ikke mindre brugte.
Ugyldig BIC: den angivne BIC er ugyldig, sandsynligvis et forkert format.
Kontroller om der er brugt den korrekte IBAN/SWIFT på betalingen i e-conomic, da den vil fejle i Smart Pay hvis ikke det rigtige nummer er brugt.
Hvis du har en anden fejlbesked end dem som fremgår her, kan du kigge på November First hjemmeside for yderligere hjælp.
Kan man lave udenlandske betalinger via Smart Pay?
Ja, du kan godt betale fakturaer i udenlandsk valuta, men du skal være opmærksom på, at de bliver omregnet til DKK.
Valutakursen med Smart Pay er altid 20 % billigere end i bankerne, ligesom valutagebyret er 40 % billigere end i de fleste banker.
Kan jeg annullere og slette betalinger, som er blevet godkendt?
Ja, du har frem til den planlagte betalingsdato til at kunne annullere betalingen. Dog hvis det er på betalingsdatoen, skal du have fat i November First inden kl. 10.45 på den pågældende dag. Så vil November First sørge for at slette betalingen. Husk at have November First kunde nr. og reference nr. klar på betalingen, for at dette kan lade sig gøre.
Kan min revisor/bogholder styre det hele, så jeg ikke behøver godkende betalingerne?
Ja, det er teknisk set muligt muligt, hvis I ønsker det. Men det er ikke noget vi anbefaler.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?