e-copedia
Opret en kundeindbetaling med et gebyr
Denne guide vejleder dig i, hvordan du bogfører en kundeindbetaling, hvor det fulde beløb ikke rammer banken, da der er et gebyr fratrukket.
For at lave en kundeindbetaling, der har et gebyr inkluderet, skal du oprette en flerbenet postering. Ét ben skal ramme kunden, ét skal ramme en gebyrkonto og ét skal ramme banken.
Sådan udligner du fakturaen med det fulde beløb
- Tryk på fanen "Regnskab".
- Tryk på den kassekladde, hvor du ønsker at oprette indbetalingen fra.
- Tryk på "Ny postering" og vælg typen "Kundeindbetaling" - indsæt korrekt dato.
- Indtast fakturanummeret under "Fakturanr.", så felterne for "Beløb" samt "Kundenummer" udfyldes.
- Sørg for, at feltet "Modkonto" er tomt og tryk på "Gem og fortsæt".

Sådan registrerer du beløbet, banken har modtaget
- Sørg for, at bilagsnummer samt dato er det samme som posteringen, du lige har lavet.
- Indtast det beløb, banken har modtaget i feltet "Beløb".
- Indtast din bankkonto i "Modkonto".
- Tryk på "Gem og fortsæt".

Sådan registrerer du gebyrbeløbet på din gebyrkonto
- Sørg for, at bilagsnummer samt dato er det samme som de to posteringer, du lige har lavet.
- Vælg typen "Finansbilag".
- I "Kontonr." skriver du den konto, dit gebyr skal trækkes fra - i vores standardkontoplan vil det typisk være 3628.
- Indtast beløbet, gebyret består af, i "Beløb".
- Tjek at "Bilagsbalance" går i nul og tryk på "Gem ".

Tip:
Sidder du med en masse gebyrbetalinger på grund af MobilePay? Hos MobilePay kan du vælge at betale for transaktionerne per måned fremfor per dag. Det vil give dig langt færre flerbenede kundeindbetalinger. Du skal kontakte MobliePay for at få ændringen sat op. Se beskrivelse af felterne her:
Knapper og felter i Regnskab
Knapper og felter i Regnskab
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?