e-copedia hjælpecenter
Om købsmoms indenfor og udenfor EU
Få overblik over, hvordan du opsætter og bogfører købsmoms ved køb i EU-lande og lande uden for EU, så momsen registreres korrekt i din momsopgørelse.
Når du køber varer eller ydelser i andre EU-lande eller i udlandet, gælder der andre momsforhold end ved køb i Danmark. e-conomic kan håndtere dem, men det er vigtigt, at din opsætning er korrekt, så systemet registrerer den rigtige moms.
Introduktion
I din opsætning skal du tage stilling til, hvilken momskode der skal på dine købskonti i kontoplanen. Hvis du bruger leverandørstyring, skal momszonen på leverandøren også være korrekt.
TIP
Hvis du har en standardopsætning, er de momskoder, du skal bruge, allerede oprettet.
Erhvervelse i EU-lande
Til køb i EU-lande bruges disse momskoder:
IV25 – Indgående (køb) varer udland
IY25 – Indgående (køb) ydelser udland
Hvis du ikke bruger en standardopsætning, kan du se, hvordan du opretter momskoderne her: Om momsopsætning i e-conomic
Bogføring af køb i EU-lande
Dine køb kan bogføres som enten finansbilag eller leverandørfakturaer. Når du bogfører køb med momskoderne, bliver momsen registreret i din momsopgørelse under købsmoms.
Hvis du har bestemte konti, du bogfører køb i EU på, kan du sætte momskoderne op på kontiene. Så kommer de automatisk på, når du opretter dit bilag i kassekladden. Bogfører du på en anden konto, skal du huske at ændre momskoden manuelt.
Nedenfor kan du se, hvordan et bilag for køb inden for EU kan se ud som finansbilag og som leverandørfaktura:
TIP
Bruger du e-conomics standardkontoplan, har du to konti, der er sat op med momskoderne og kan bruges til køb inden for EU: konto 1320 – Direkte omkostninger varer u/moms indenfor EU og konto 1321 – Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU.
Momsopgørelsen ved køb inden for EU
Vælger du at bogføre via finansbilag, skal du sikre dig, at du bruger den korrekte opsætning. Du kan læse mere her: Hvordan får jeg en postering ned i rubrik A i momsopgørelsen?
Bogfører du via en leverandørfaktura, skal du huske at vælge den korrekte momszone på leverandøren, så købet kommer med i Rubrik A.
Rubrik A er den samlede saldo for køb i udlandet, fordelt på varer og ydelser.
Som det fremgår af billedet nedenfor, udlignes momsbeløbet i salgsmoms og købsmoms, samtidig med at det fulde beløb vises i Rubrik A.
Om købsmoms uden for EU
Når du skal registrere købsmoms fra lande uden for EU, kan e-conomic håndtere det på to måder: via leverandørfaktura eller finansbilag. Også her skal du sørge for, at opsætningen er korrekt, så momsen bogføres rigtigt. Bogføringen af moms ved køb uden for EU er næsten den samme som ved køb inden for EU, og det er de samme momskoder, der bruges:
IV25 – Indgående (køb) varer udland
IY25 – Indgående (køb) ydelser udland
Bogfører du købet via en leverandørfaktura, skal du vælge momszonen Udland på leverandøren. Derefter kan du lave dit bilag med momskoden IV25 eller IY25, alt efter om der er tale om køb af en vare eller en ydelse. Laver du i stedet et finansbilag, er det nok at tilføje momskoden til posteringen. Nedenfor kan du se eksempler på begge.
OBS
Hvis du vil bruge forskellige momskoder til køb inden for EU og køb uden for EU, skal du selv oprette de manglende momskoder.
TIP
Det kan være en god idé at bruge tekstfeltet til at angive, hvilket land der er købt fra. Det kan du ikke finde frem til senere, hvis det ikke er angivet her.
Momsopgørelsen ved køb uden for EU
Når du bogfører køb uden for EU, fremgår momsen i din momsopgørelse under købsmoms og under disse overskrifter:
Moms af varekøb i udlandet (både EU og tredjelande)
Moms af ydelser fra udlandet mv.
Bemærk, at disse overskrifter viser alt, der er købt i udlandet, og dermed også moms fra køb inden for EU. Køb uden for EU har altså ikke en separat overskrift under de supplerende oplysninger, som køb inden for EU har. Det ser sådan ud:
TIP
Bruger du e-conomics standardkontoplan, har du to konti, der er sat op med momskoderne og kan bruges til køb uden for EU: konto 1324 – Direkte omkostninger varer u/moms 3. lande og konto 1325 – Direkte omkostninger ydelser u/moms 3. lande.