e-copedia
Udlign posteringer på din kunde - eller fortryd en udligning
Når du i e-conomic både har bogført en faktura samt en kundeinbetaling, skal disse to poster udlignes.
Dette kan gøre på to forskellige måder: Enten via en automatisk udligning eller en manuel udligning.
I følgende guide vil begge muligheder blive gennemgået. Samme fremgangsmåde gælder dine leverandører, når du ønsker at udligne en leverandørfaktura med en leverandørbetaling.
Med automatisk udligning har du mulighed for at udligne flere åbne kunde- eller leverandørposteringer samtidigt.
Alternativt kan du lave en manuel udligning, hvor du selv vælger, hvilke poster der skal udlignes med hinanden.
Sådan laver du en automatisk udligning
- Tryk på "Salg".
- Vælg "Kunder" i menuen til venstre.
- Tryk på "Andre muligheder" og vælg "Automatisk udligning".
- Udfyld felterne og tryk på "OK". Nedenfor kan du læse mere om, hvad felterne indebærer.
- Her har du en oversigt over alle åbne posteringer på dine kunder. For at at udligne posteringerne på en kunde, vælger du kunden ved at sætte et flueben i boksen i venstre side. Du kan også vælge alle ved at klikke af i boksen i toppen.
- Nu er du klar til at udligne posterne via "Udlign valgte". Når dette vælges, udligner e-conomic automatisk alle de poster, der går ud med hinanden.


Valuta
Vælg valuta. Du kan kun udligne posteringer i samme valuta. Hvis du udligner beløb i en fremmed valuta, beregner systemet eventuelle valutakursdifferencer, som også bliver vist.
Pr. dato
Her kan du angive en dato, frem til hvilken, du vil udligne.
Kun beløb på konti med 0-saldo
Markér dette afkrydsningsfelt for at udligne konti, der er i balance. To bilag
på DKK 10.000 udlignes f.eks. med ét på DKK 20.000.
Kun ens beløb
Markér afkrydsningsfeltet for at udligne posteringer med identiske beløb. Et bilag på DKK 10.000 udlignes f.eks. kun med et andet bilag på DKK 10.000.
Sådan laver du en manuel udligning
- Tryk på "Salg" og vælg "Kunder" i menuen til venstre.
- Vælg så igen "Kunder".
- Tryk på ikonet "Åbne posteringer" på linjen ud for den kunde, hvor posterne skal udlignes.
- Du vil nu få et pop op vindue, hvor du nu kan vælge de posteringer, du vil have udlignet med hinanden.
- Du kan vælge enkelte posteringer ved at sætte flueben i boksen ud for posterne eller vælge alle posteringer ved at klikke i den øverste boks til venstre
- I bunden kan du se saldoen på de valgte posteringer. Når denne saldo går i 0 kan posterne udlignes.
- Tryk på "Udlign valgte" når du har valgt de posteringer, du vil udligne.


Sådan fortryder du en udligning
- Tryk på fanen "Salg" øverst i e-conomic.
- Vælg punktet "Kunder" i menuen til venstre.
- Tryk på ikonet "Åbne posteringer" til højre for kunden, du vil fortryde en udligning på. Alle åbne posteringer, altså posteringer der endnu ikke er udlignet, vises.
- Tryk på "Vis udlignede posteringer". Her kan du se alle udlignede posteringer (lukkede posteringer).
- Sæt flueben, i boksen til venstre, for de posteringer hvor udligningen skal fortrydes.
- Tryk på knappen "Fortryd udligning", i toppen af vinduet.



Knapper og felter i Salg
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?