e-copedia

Ret leverandørbetaling i forkert valuta

Vejledning
Denne guide vejleder til, hvordan du retter en leverandørbetaling, som er bogført i en forkert valuta.

Er din leverandørbetaling i en anden valuta end den, leverandørfakturaen er bogført i, kan de ikke udlignes med hinanden. De vil derfor være åbentstående og ikke give et retvisende billede på leverandøren.

For at rette dette, skal du tilbageføre leverandørbetalingen i samme valuta, som den er oprettet i, og lave en ny leverandørbetaling i samme valuta, som leverandørfakturaen er i.

Sådan tilbagefører du en leverandørbetaling

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. Vælg "Posteringer (Find bilag)" under "Søgning og lister" i menuen til venstre.
  3. Har du bilagsnummeret på leverandørbetalingen, kan du taste det ind i feltet "Fra bilag" og "Til bilag" og trykke på "OK" for at søge - alternativt, kan du søge på datoen for bilaget.
  4. Når du har fundet posteringen, det drejer sig om, skal du trykke på "Vis transaktioner" ude til højre.
  5. Tryk på ikonet øverst til venstre "Tilbagefør".
  6. I det vindue, du får frem nu, skal du taste informationerne, der skal stå på tilbageførelsen, og hvilken kassekladde, posteringen skal ligge i.
  7. Nu ligger posteringen i den kassekladde, du har valgt, og skal blot bogføres, som den er.

Sådan opretter du leverandørbetalingen i den rigtige valuta

  1. Tryk på fanen "Regnskab" og vælg den kassekladde, hvorfra du ønsker at bogføre din leverandørfaktura.
  2. Tryk på "Ny postering" i kassekladden og vælg typen "Lev.betaling".
  3. Udfyld felterne, så den udligner leverandørfakturaen.
  4. Afslut ved at klikke på "Gem".
  5. Nu er leverandørfakturaen i den korrekte valuta, klar til at blive bogført.
Tip:
Ud fra fakturanummeret, kan systemet selv finde både den leverandør samt det beløb, der i dette tilfælde er tale om.
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer