e-copedia
Opret faktura
Under fanen "Fakturaer" er alle dine igangværende faktura, og indtil de bliver bogført, er de kun kladder, som ikke har en effekt på din omsætning.
Hvis du afbryder redigeringen af en faktura, gemmes oplysningerne automatisk her.
Sådan opretter du en faktura
- Tryk på fanen "Salg".
- Tryk på "Fakturering" i menuen til venstre, og vælg undermenuen "Faktura".
- Tryk på "Ny faktura".
- Vælg den kunde, du vil fakturere, eller opret en ny kunde på "Ny kunde".
- Du kan nu tilføje fakturalinjer til din faktura ved at trykke på "Ny fakturalinje".
- Når alle varelinjer er oprettet, og du er klar til at sende fakturaen til din kunde, kan du trykke på "Bogfør og send".

Noter og referencer
I feltet "Noter og referencer" kan du, hvis du har behov for det, tilføje tekst og referencer.
Overskrift
Overskriften bliver som standard med fed skrift og vises øverst på din faktura, lige under kundens informationer.
Tekst 1
Tekst 1 vises som standard lige under overskriften.
Tekst 2
Tekst 2 vises som standard nederst på fakturaen, lige over dine betalingsoplysninger.
Deres reference
I feltet Deres reference kan du vælge mellem de kontaktpersoner, du har oprettet på din kunde. Referencen vil som standard fremgå til højre på dit layout, lige under overskriften for typen af dokumentet, fx Faktura.
Vedhæft bilag
Ønsker du at vedhæfte bilag til din faktura, kræver det at du har tilføjet endten modulet Indcanning eller Smart inbox. Når et bilagshåndteringsmodul er tilføjet, vil du have muligheden for at vedhæfte bilag til din faktura.
Vores reference og Vores reference 2
I feltet Vores reference og Vores reference 2, kan du vælge mellem de medarbejdere, du har oprettet i din aftale. På den måde kan du, når du trækker en omsætningsstatistik med udgangspunkt i medarbejdere, se hvor meget den enkelte medarbejder har omsat for. Referencen vil som standard fremgå til højre på dit layout, lige under overskriften for typen af dokumentet, fx Faktura.
Øvrig reference
Feltet kan indeholde tekst og tal, fx kan du her angive købers ordrenummer, som ofte bruges af offentlige instanser ved modtagelse af elektroniske faktura.
Knapper og felter i Salg
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?