Sort arbejde – hvad er sort arbejde

Sort arbejde

Sort arbejde er arbejde, der ikke betales skat af. Både systematisk snyd og vennetjenester med løn i form af penge, gaver eller tjenester er sort arbejde

Læsetid: ca. 2 min.
Senest opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Adam Lyngø
SEO Specialist
Et portrætbillede af en mand
Adam Lyngø

SEO Specialist

Som SEO-specialist i e-conomic arbejder jeg målrettet med at gøre vores løsninger synlige for de virksomheder, der har mest brug for dem. Med en baggrund i digital marketing og stor erfaring inden for søgemaskineoptimering hjælper jeg vores team med at sikre, at både små og mellemstore virksomheder finder den rette økonomisoftware — præcis når de har brug for det. Jeg brænder for at forstå brugernes søgeadfærd og omsætte data til strategier, der skaber målbar værdi. Mit arbejde spænder bredt: fra teknisk SEO og indholdsstrategi til konverteringsoptimering og analyse af søgetrends. Senest har jeg haft fokus på, hvordan vi med intelligent brug af AI og strukturerede data kan fremtidssikre vores digitale tilstedeværelse og skabe endnu bedre brugeroplevelser. Når jeg ikke dykker ned i crawl-logs og SERP-analyser, arbejder jeg sammen med vores indholds- og performance-teams for at sikre, at alt spiller sammen — både teknisk, strategisk og kreativt.

Tip

Projektstyring er et tillægsmodul i e-conomic regnskabsprogram, der er din sikkerhed for at undgå sort arbejde, da tidsforbrug og fakturering kan registreres korrekt på farten.

Man skelner ofte mellem sort arbejde som organiseret snyd med skat og sort arbejde som små vennetjenester for familie og venner, som man betaler løn for. Den første form for sort arbejde er ofte mere organiseret og med henblik på at snyde, hvor sort arbejde som lønnede vennetjenester ofte er en mere utilsigtet måde at undgå skat på.

Sort aflønning med kontanter og naturalier

Hjælper man en ven og udfører et stykke arbejde for ham, så er det helt fint – så længe man ikke betaler vennen for arbejdet. En ulønnet vennetjeneste interesserer SKAT sig altså ikke for, med mindre der er løn involveret. Lønnen kan enten bestå af kontanter eller naturalier.

Kontanter er penge, man får i hånden – eksempelvis 500 kroner for at hjælpe med at fælde naboens træ. Naturalier er egen arbejdskraft som betaling. Det kan eksempelvis være, hvis din ven er murer, og han har lavet en væg for dig. Du er revisor, og så betaler du for væggen ved at lave murerens årsregnskab. Det er ulovligt og ville karakteriseres som sort arbejde.

Straf af sort arbejde

Der er tre forskellige måder, man kan blive straffet for, hvis man er involveret i sort arbejde:

Grov uagtsomhed: Har du snydt ved et uheld, så får du typisk en bøde, der svarer til et beløb på det dobbelte af den skat, du har snydt staten for.

Med forsæt: Har du snydt med vilje, så betaler du en bøde på tre gange beløbet, du har snydt for.

Groft skattesvig: Organiseret snyd over en længere periode straffes med op til 8 års fængsel.

Eksempler på sort arbejde

Her kan læse nogle eksempler på situationer, hvor der er tale om sort arbejde:

  • Udfører du et stykke arbejde for en ven som en tjeneste, men som du alligevel bliver betalt for i form af en gave eller kontanter, så er det sort arbejde, hvis der ikke betales skat.
  • Udveksler du tjenester af ’kommerciel karakter’ med en ven, hvor I arbejder for hinanden som betaling, så er det sort arbejde, hvis ikke I betaler skat.
  • Betaler du en maler kontant og uden regning for at male dit hus, så risikerer du, at maleren ikke indberetter lønnen til SKAT. Hvis ikke maleren betaler skat af lønnen, så risikerer du at skulle hæfte solidarisk – altså at du skal betale for en del af beløbet, som maleren har snydt skat for.
  • Inviterer en forretningsforbindelse dig på en rejse, så er rejsens værdi skattepligtig, hvis rejsen har et turistmæssigt islæt – altså hvis rejsen og dens indhold ikke kun er forretningsrelateret.

Omfanget af sort arbejde i Danmark

Det anslås, at sort arbejde i Danmark årligt udgør 34 - 59 mia. kr. Der har været en stigning i sort arbejde de seneste år, men ifølge en undersøgelse fra Rockwoolfonden fra 2017, er udviklingen ved at stagnere.   

Relaterede ord