Oversigt over forbedringer
Forbedringer i e-conomic
Her kan du følge med i de seneste forbedringer i e-conomic regnskabsprogram.
Bedre styr på dine fakturaer med Betalingslink
Vi har samlet oversigten for Betalingslink under Salg, så du let kan se betalingsstatus for hver enkelt faktura og holde styr på dine udbetalinger fra Pensopay. Vigtigt: Oversigten viser kun betalinger foretaget via Betalingslinket, så husk at tjekke din bank for andre overførsler.
Et nyt og forbedret salgsoverblik
Under fanen ‘Salg’ har du et nyt og forbedret salgsoverblik tilgængeligt i dine dashboards. Her kan du se det fulde overblik over forfaldne fakturaer og omsætning fordelt på varer, medarbejdere og kunder.
Flere og bedre forslag i bankafstemningen
Autoforslag i bankafstemningen er blevet opdateret, så systemet nu bedre kan genkende fakturaer, beløb, FI/OCR-linjer og kunde-/leverandørinformation - det betyder, at du får flere og mere præcise forslag, når du matcher posteringer.
Få automatisk udfyldt dimensioner med Bilag Workflows
Du kan nu selv sætte Bilag Workflows op til automatisk at udfylde op til tre dimensioner på dine bilag. Hvis dimensionerne allerede er udfyldt, eller hvis du har opsat dimensioner i din kassekladdeopsætning - eller på en konto fra kontoplanen, bliver de erstattet af det, du har valgt i Bilag Workflows.
Nemmere overførsel af posteringerne fra bankafstemningen
I pop-up-vinduet, der åbnes når du klikker på “overfør” i bankafstemningen, kan du nu bruge piletasterne til at bevæge dig mellem posteringerne og Enter til at starte en redigering.
Nemmere udgiftshåndtering og bedre overblik med Firmakort
Firmakort er en ny kortbetalingsløsning, der samler betaling, bilagshåndtering og bogføring i én arbejdsgang i e-conomic. Med Firmakort bliver din udgiftshåndtering nemmere samtidig med, at du får realtidsoverblik over dine udgifter - helt ned på medarbejderniveau.
MitID-verifikation ved aktivering af e-fakturamodtagelse
Det kræver nu MitID-verifikation at aktivere e-fakturamodtagelse for første gang, hvilket betyder, at kun personer med tegningsret kan aktivere funktionen. Du kan både anvende MitID Privat eller MitID erhverv.
Automatisk bogføring baseret på bilagstekst
Nu kan du opsætte regler i Workflows, der automatisk reagerer på tekst i dine bilag – fx varenavne, projektnumre, kontaktoplysninger eller hvilken som helst anden tekst på bilaget. Det betyder, at e-conomic ud fra teksten kan vælge den rette konto, starte en godkendelsesproces, sende til kassekladden og meget mere — helt uden manuel indtastning.
Redigér dine posteringer direkte i oversigten
Nu kan du bogføre hurtigere og mere effektivt med direkte redigering i kassekladden. Redigér dine posteringer direkte i oversigten – helt uden pop-up-vinduer.
Læs mere
Få besked når et bilag ikke er uploadet korrekt
Hvis et bilag ikke er uploadet korrekt til Inboxen - fx hvis emailen er tom eller den forkerte fil er vedhæftet - vil du fremover automatisk modtage en email omkring dette.
Brugerpanel
Bliv en del af vores brugerpanel
Tilmeld dig e-conomics brugerpanel hvor du kan prøve nye funktioner og tiltag af før de bliver tilgængelige og dermed hjælpe os med at skabe det fremtidige e-conomic. Når du tilmelder dig er du samtidig med til at støtte uddannelsen af fremtidige udviklere. Vi donerer 5 kroner til Hack Your Future for hver ny e-conomic bruger som tilmelder sig.
Support
Kontakt supporten
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores support på: