Oversigt over forbedringer
Forbedringer i e-conomic
Her på siden kan du følge med i de seneste forbedringer i e-conomic regnskabsprogram.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsmails via formularen til højre, hvor vi vil holde dig opdateret på nyheder og forbedringer i e-conomic samt tips og tricks til, hvordan du får mest ud af e-conomic.
Send "rykker 3" med inkassovarsel og automatisk overførsel til inkasso
Det er nu muligt at sende “rykker 3” med både inkassovarsel og automatisk overførsel til inkasso inden for 10 dage, hvis kunden ikke betaler. Processen håndteres af vores partner Likvido, så du slipper for besværet.
Når du vælger rykker 3 under “rykkere”-fanen, vil et pop-op-vindue give dig mulighed for at aktivere både inkassovarsel og automatisk inkassohåndtering.
Få fuldt overblik over bilag og betalinger i Udgiftsfanen
I Udgiftsfanen har du nu adgang til et bilagsarkiv, der giver dig overblik over bilag, du har godkendt eller afvist. Med en effektiv søgefunktion og filtrering er det nemt at finde tidligere bilag, downloade dem eller tjekke deres status i godkendelsesflowet. Hvis du bruger Smart Pay til betaling af leverandørfakturaer, kan du nu også samle alle dine betalinger ét sted i Udgiftsfanen.
Automatiser håndtering af bankposter
Med den nye funktion Bank Workflows kan du opsætte regler, der automatisk opretter kladdeposteringer på baggrund af dine banktransaktioner præcis, som du ønsker. Samtidig bliver posterne automatisk afstemt i bankafstemningen, så du sparer tid på håndtering af banken i dit regnskab.
Læs mere
Lav automatiseringsregler for forskellige dokumenttyper
Med funktionen Workflows kan du nu oprette automatiseringsregler specifikt for leverandørfakturaer, finansbilag eller begge dele.
Funktionen “Afdelinger” er nu “Dimensioner”
Funktionen "Afdelinger" hedder nu "Dimensioner". Dine eksisterende afdelinger er intakte, men samlet under “Rediger”.
Kunder med Avanceret-pakken kan oprette op til tre dimensioner, mens øvrige kan opgradere for at få adgang til mere end én dimension.
Brugervenlige kolonner i Inboxen
Du kan nu tilpasse din Inbox, så den passer til dine behov. Det er muligt at justere kolonnebredde, linjebredde og skriftstørrelse samt vælge, hvilke kolonner der skal vises.
Der er også tilføjet to nye kolonner: "Filnavn" og "Fakturadato". Klik på ikonet i højre hjørne og vælg "Kolonner" for at komme i gang.
Gør det nemmere for dine kunder at betale
Betalingslink er nu tilgængelig for alle i e-conomic. Med Betalingslink giver du dine kunder mulighed for at betale med Google Pay, Apple Pay og MobilePay direkte via et link på din faktura. Læs mere om, hvordan du tilføjer et Betalingslink på dine fakturaer.
Send flere ubetalte fakturaer samtidig til inkasso
Nu kan du overføre flere ubetalte fakturaer i ét samlet flow til inkasso via Likvido, og således få mulighed for at effektivisere din gældsinddrivelse.
Vælg hvor du lander under Rapportfanen
Når du klikker på Rapportfanen, har du nu mulighed for at vælge om du vil lande på din Oversigt (dashboard) eller i Saldobalancen.
Overblik over samlet beløb på bilag, der afventer godkendelse
I e-conomics Inbox kan du nu se det samlede beløb (inkl. moms) for de bilag, der venter på godkendelse. Sådan får du hurtigt og nemt fat i tallet til månedsluk.
Brugerpanel
Bliv en del af vores brugerpanel
Tilmeld dig e-conomics brugerpanel hvor du kan prøve nye funktioner og tiltag af før de bliver tilgængelige og dermed hjælpe os med at skabe det fremtidige e-conomic. Når du tilmelder dig er du samtidig med til at støtte uddannelsen af fremtidige udviklere. Vi donerer 5 kroner til Hack Your Future for hver ny e-conomic bruger som tilmelder sig.
Support
Kontakt supporten
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores support på: