Bilag - hvad er et bilag?

Et bilag er en skrivelse over enhver transaktion. Et bilag kan have vidt forskellig udforming, men der er visse krav.

Et bilag er en meget almindelig og oftest påkrævet dimension i et regnskab. Et bilag kan have mange forskellige udformninger og der findes mange forskellige, også hjemmelavede, typer. Et bilag er altid skriftligt, men kan indeholde mange forskellige oplysninger.

Det primære formål er at dokumentere for givne køb eller salg. I regnskaber skal der være et bilag for enhver bogføring af den ene eller anden slags; bogførte tilbud, ordrer, fakturaer, kreditnotaer, kontoudtog og rykkere. Der går gerne mellem 3 og 6 posteringer eller transaktioner på ét bilag (i et online regnskabsprogram som e-conomic).

Bilagene skal desuden overholde kravene i bogføringsloven.

Bilagstyper

Der findes som sagt flere forskellige bilagstyper:

- Fakturaer som skal faktureres, føres ofte med bilagstype Debitor faktura
- Fakturaer som skal krediteres, føres ofte med bilagstype Kreditnota
- Fakturaer som skal bogføres, føres ofte med bilagstype Kreditor faktura
- Moms som skal posteres ved momsopgørelse, føres med bilagstypen Momsopgørelse
- Primo saldo som skal posteres ved årsafslutning, føres ofte med bilagstype Primo saldo

Bilagsnummerering

Afhængig af landets juridiske krav og firmaets politik, kan der anvendes mange forskellige systemer for bilagsnummerering. Det vigtigste er, at systemet har konsensus, er entydigt og er let gennemskueligt for enhver, der skal tilgå regnskabet.

De fleste regnskabsprogrammer har en standardnummerering, som let kan anvendes, og automatisk tæller bilagene.

Hvad skal der oplyses i et bilag?

Der er som sagt også stor forskel på mængden af oplysninger i diverse bilag, men der er nogle minimumskrav, som skal være opfyldt for at bilaget er fyldestgørende:

- Fakturanummer
- Dato
- CVR-nummer
- Hvor stor en del af beløbet, der er moms
- Sælger
- Køber (det er ikke altid en pligt, men kravet kan forekomme)