Debet er et udtryk inden for regnskabsverden, som dækker over tilgangene til aktiver i fx balancen, men hænger også sammen med omkostninger i resultatopgørelsen
Debet er en "lidt kringlet størrelse", men man kan groft, og som en slags huskeregel, sige at debet er plus, hvilket reelt betyder, at alle omkostninger er plus og indtægter er minus.
For at give et overblik kan man traditionelt dele et regnskab op i 4 kontotyper:
- Aktivkonto
- Passivkonto
- Udgiftskonto
- Indtægtskonto
På grund af det dobbelte bogholderis princip, skal alle transaktioner posteres to gange; to steder, på to konti. Og det afhænger af kontotypen, om der skal posteres i debet eller i kredit.
Aktivkonto
Aktivkontoen indeholder virksomhedens aktiver (inventar, kassebeholdning, varelager, etc.), og aktivers værdi bogføres i debet på denne slags konto. En formindskelse af denne værdi ville skulle posteres i kredit.
Passivkonto
Passivkontoen indeholder virksomhedens passiver, eller ”skyldner” (kassekredit, gæld, leverandørgæld, etc.). På denne konto bliver der bogført i kredit. Altså kommer den værdi som virksomheden skylder væk til at stå i kredit. En formindskelse af denne værdi ville skulle posteres i debet.
Balance
Aktiver og passiver udgør tilsammen balancen. Aktiver og passiver er altid lig hinanden.
Udgiftskonto
En udgiftskonto er også nødvendig i et regnskab, til eksempelvis en omkostning såsom markedsføringsomkostninger. På udgiftskontoen skal den posteres på debetsiden, som en omkostning, mens modposten vil blive krediteret som en leverandøromkostning på passivsiden.
Indtægtskonto
På en indtægtskonto vil indtægter blive posteret på kreditsiden, mens formindskelse af indtægter debiteres, eksempelvis en kreditnota til en kunde.