Faktureringsprogram – hvad er et faktureringsprogram?
Faktureringsprogram
Et faktureringsprogram er et program, der hjælper dig med at skabe og udsende din virksomheds fakturaer. Faktureringsprogrammet kan både være offline og online.
SEO Specialist
Som SEO-specialist i e-conomic arbejder jeg målrettet med at gøre vores løsninger synlige for de virksomheder, der har mest brug for dem. Med en baggrund i digital marketing og stor erfaring inden for søgemaskineoptimering hjælper jeg vores team med at sikre, at både små og mellemstore virksomheder finder den rette økonomisoftware — præcis når de har brug for det. Jeg brænder for at forstå brugernes søgeadfærd og omsætte data til strategier, der skaber målbar værdi. Mit arbejde spænder bredt: fra teknisk SEO og indholdsstrategi til konverteringsoptimering og analyse af søgetrends. Senest har jeg haft fokus på, hvordan vi med intelligent brug af AI og strukturerede data kan fremtidssikre vores digitale tilstedeværelse og skabe endnu bedre brugeroplevelser. Når jeg ikke dykker ned i crawl-logs og SERP-analyser, arbejder jeg sammen med vores indholds- og performance-teams for at sikre, at alt spiller sammen — både teknisk, strategisk og kreativt.Tip
Du kan bruge e-conomic som et fakturaprogram. Læs om, hvordan du bogfører og sender en faktura.
Det er en stor hjælp for en virksomhed at bruge et faktureringsprogram. Grunden til, at du skal fakturere er, at når din kunde har købt en vare eller en ydelse, så skal kunden modtage en regning. Regningen skal kunden betale, men hvis kunden ikke betaler, så skal du udsende en rykker.
Du kan sagtens holde styr på din fakturering ved hjælp af excel, hvor du selv kan lave fakturaer, kreditnotaer og rykkere til dine kunder. Faktureringsprogrammet hjælper dig blot med at overskueliggøre faktureringsprocessen.
Gratis eller betalt faktureringsprogram
Der findes en lang række forskellige løsninger til fakturering på internettet. Nogle er gratis, mens du skal betale for andre. Nogle faktureringsprogrammer har begge løsninger. Du kan f.eks. vælge mellem en gratis og en betalt version af Dinero, der er en del af Visma, ligesom e-conomic.
Du skal selvfølgelig ikke betale for en løsning, hvis du kan nøjes med den gratis version, men ofte kan du få meget mere funktionalitet, hvis du bruger en betalt løsning. Et betalt faktureringsprogram hjælper dig med at styre din virksomhed og sikre et bedre resultat i fremtiden.
Online faktureringsprogram
Et online faktureringsprogram fungerer på den måde, at du har adgang til programmet gennem din browser. Du logger ind og taster dine virksomhedsoplysninger ind i faktureringsprogrammet. Nogle faktureringsprogrammer tillader dig at skabe din egen faktura, mens andre har en fast fakturaskabelon.
Du skal blot taste din kunde og oplysninger om salget ind i faktureringsprogrammet og så kan du udsende din faktura f.eks. via mail. Det smarte ved en online løsning er, at det er muligt for dig at fakturere hvor som helst og når som helst. Det eneste det kræver er, at du har en computer og en internetforbindelse.
Offline faktureringsprogram
Et offline faktureringsprogram skal installeres på din computer og fungerer på samme måde som et online faktureringsprogram. Forskellen er, at det kun er muligt at fakturere, når du sidder på din arbejdsplads ved computeren. Hvilken løsning man vælger er smag og behag og hvis du står over for et køb af et faktureringsprogram, så er det altid en god idé at sammenligne de forskellige produkter.
Mere funktionalitet i et regnskabsprogram
Hvis du har brug for at kunne andet end fakturering, så er det et regnskabsprogram du skal have fat i. Med et regnskabsprogram kan du fakturere, bogføre, se forskellige rapporter og meget mere. I e-conomic regnskabsprogram kan du give din revisor adgang, benytte dig af en masse smarte funktioner og bruge de apps, der er bygget til e-conomic regnskabsprogram. F.eks. er det let at udvide regnskabsprogrammet med integration til tidsregistrering, så den tid der er brugt på en opgave kan registreres og faktureres.