CRMP Kundestyring og e-conomic
Sub title
Kundestyring til autobranchen
CRMP Kundestyring er bindeleddet mellem kundedata, tekniske data, grossister og e-conomic. I den daglige brug vil mekanikere kunne bladre mellem relevante oplysninger om kunde/bil, historik, tekniske data, booking/kalender, køb af reservedele og importere oplysningerne direkte til arbejdskortet.
Få oprettet fakturaer automatisk
Da arbejdskortet er elektronisk, danner det samtidig grundlag for den faktura som du danner i e-conomic. Det overføres ganske enkelt til e-conomic og kommer tilbage som færdig faktura. Det betyder, at faktura kan genudskrives direkte fra CRMP Kundestyring uden, at du skal indover e-conomic. Der er mulighed for at benytte et layout fra CRMP, som er tilrettet autobranchens behov.
Fra arbejdskortet kan du slå en bil op hos din grossist og importere købet af reservedele. Der tilbydes link til Mekonomen, Auto-G, FTZ , Au2parts, Slagelse Autodele og Scan Auto.
De fleste grossister tilbyder en varesøgningsservice. Det betyder, at hvis du har en af deres varer på lager, kan du nøjes med at taste eller scanne varen på arbejdskortet og med det samme få tekst og pris lagt på varelinjen. Du behøver altså ikke at oprette varen og prisen er altid opdateret!
Du kan oprette nye kunder via opslag på telefonnummer hos NN Markedsdata og oprette nye biler via registreringsnummer hos SKAT.
Nemt at følge op via arbejdskortet
Du kan sende en besked til kunden direkte fra arbejdskortet. Hvis du fx mangler nogle reservedele og skal fortælle kunden, at bilen ikke er færdig, kan du give besked via e-mail og SMS.
I arbejdskortet findes der også et supportsystem, der kan sende mails til den, du får support hos, med vedhæftede bilkortoplysninger, hvilket gør supporten mere effektiv.
Arbejd ud fra kalender
Løsningen har en kalender, der er lavet til autobranchen, hvor du kan koble arbejdskort på sager. Det betyder, at dine medarbejdere kan operere ud fra kalenderen. Medarbejderen går ganske enkelt fra sag til sag og kan herfra åbne sine arbejdskort.



Kom godt i gang allerede i dag
Brug e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.